Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- / ^ * -v
195
dig kostbar? Du spiller den dydige hyrde?
Hvor-længe mon det vil vare?»
Hun tog en brun cithar, der hang paa væggen
i et rosenrødt silkebaand. Halsen og hovedet var
indlagt med perlemor, der lyste med en grønlig
fosforagtig glans i halvdunkelheden derinde. Hun
præluderede lidt paa den, og tonerne klang som en
sagte sølvklar hvisken, akkurat som om strængene
havde været spundne af spindelvævs-traade — og
saa nynnede hun, idet hun skottede bort paa ham
med et blik, fuldt af ynde, af skjælmeri og af
koket spot:
».Min hyrde, Hylas, er beskeden,
ømt, o saa ømt han elsker mig;
hans hele indbegreb af glæden,
saa siger han, det er kun jeg —•
men ak — han er og blir beskeden.
Nys lod min moder os alene.
Hvad tror du saa, at lian fandt paa?
Han stod, som han var skabt af stene,
saa i sin hat og vilde gaa.
Og ak ! — vi vare ganske ene.«
Han var rent fortryllet af dette blik, af
denne stemme, af hele dette graciøse koketteri,
der omspandt hans sanser og fyldte hans sjæl med
en mild længsel efter lykke, elskov og kjærtegn.
Han strakte armene ud mod hende; men hun saa
blot endnu mere skjælmsk og endnu mere spottende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
