Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
foredrag P« Xol’(l- Skolmötet 1895, I. s. 341 f. Se også .4.
Gamborgs interessante førlælling fra sine skoleår i forrige århundred
(Krii/cr. Småting om den nydanske Retskrivning. 1831, s. 122 fl’.):
Da jeg var kommen til Latinskolen her i Uven Roskilde , herte
jeg ikke enten Dansk eller Retskrivning. Nar jeg imidlertid
imellemstunder havde skrevet min Kader til. fik jeg i hans
påfølgende Brev Irettesættelse, nar Noget i mine var urigtigt
skrevet. Jeg erindra’ saledes, at han engang skrev til mig «en
Stud ér t I) o i’ i k k e skri v e s o m en l’ s t u d é r t .
" .Hr. Lundell, Om rättstafningsfragan, s. 54; Seliagerslröm i N
y-stavaren. 1 (188(5\ s. 11(5 IV. og 14:i !’: Vodskov, s. 73. Smlgn.
I.undells utredninger for ile svenske skolers vedkommende i hans
foredrag på Nord. Skolmötet 1895, I, s. 33(5 li’. Og for resten
næsten i hvert andet skrift om retskrivnings-stridigheter.
30 Natur oeh »natur. s. 142. Og Højsgaard taler Tres faeiunt
eol-legium. s. 24 om Argumenter, der kommer kryhende krumme
og Lend-Hrudne. paa Krykker, Klapper og l’ile-lieen-.
31 l.gllken s ocli 11 ’il///’. Svenska språkets Ijudlära oeh
beteeknings-lära, 1885, s, 95.
32 Jolian Ihre. Utkast till Köreläsningar öl’wer Swenska Språket.
1751, s. 4(5.
33 Teynér, Natur oeh »natur, s. 11.
34 Coneoi’dia res parvæ ereseunt, 1743, s. 24 f.
35 Bjørnson, Til dem som forkynner eller lærer i det norske mai,
1887, s. S l’.
3,1 Garborg, Norsk eller Dansk-norsk? 1888, s. (i.
" Ved enkelte norske skoler har man forsokt at undgå
vanskeligheten herved, ved at bruke en slags lydtegn under den förste
undervisning: se Anrsberetning for Aars og Voss’s skole 1894—95,
s. 14 l’. — Også i Sverige skildres den hyrde den nuværende
retskrivning pålægger skolen, som næsten uutholdelig; se l’, eks.
Hazelius, 1. S. 48 li’: Lundell, Om rättstafningsfrågan, s. 85 IV;
hans foredrag pa Nord! Skolmötet 1895, 1. 33(5 li’; osv.
88 Om rättstafningsfrågan. s. 91, — Allerede i 1850 pekte Knud
Knudsen på den store hindring som vor retskrivning hegger i
veien for kulturens utbredelse til den store mængde (Langes
Tidsskrift IV, 2(51).
»t’ I følge Norges offieielle statistik, 3dje række. nr. 334. Reretning
om skolevæsenets tilstand i kongeriget Norge i 189(5» sokte
følgende antal horn
I — Moe: Holskrivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
