Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrammet af det mørke hår. Hendes øine —
Valdemar havde aldrig i sine levedage set noget
deiligere — var mørkeblå, men changerede ofte
og tog en sort glans. De havde dette ædle,
aflange snit, som vi beundrer på de græske
gemmer, og blikket var så tankefuldt, så dybt,
så i fjernet søgende —
»Men De siger jo slet intet,« lo fruen,
smigret af denne taushed, som hun så vel forstod,
vant som hun var til at behage og erobre,
»måske De alt i stilhed har taget parti for
Aleksandra? «
»Du må undskylde min ven,« sagde dr.
Westgård, der hele aftenen havde holdt sig
stille og iagttagende, undertiden med et
udtryk af lidelse, »han kommer lige fra
provinsen — Han har endnu ikke stødt på et sligt
vidunder som du.«
Fruen bed sig i læben. Doktoren havde talt
i en tone, der ikke var fri for ironi.
Valdemar så vekslende på fruen og vennen og tenkte
ved sig selv: »Mellem de to må der engang
vere foregået noget. Hvad kan det vel være?«
»Der er pinedød ikke mere cognac på
karaflen!« råbte Knap med en hes stemme.
En dæmpet, misfornøiet brummen fra de
øvrige fulgte på denne oplysning. »Den, som nu
havde et stykke salt sild,« sukkede Per
Løken.
Fru Schønberg tenkte: »Det lader til, at
de betragter min salon som et vertshus;« og
hun vekslede et betydningsfuldt blik med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
