Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar drev op og ned i sit leiede vårelse
i R—gaden. Der var slet ingen tanker om
søvn, han var i en uro, en nervøs ophidselse,
der var sjelden for hans noget flegmatiske
sind. Blodet brusede og ligesom prikkede ham
i huden — og fra fru Schønbergs salon fulgte
der en egen atmosfære med i hans renlige,
prosaiske stue, det var en stærk tobakslugt
(selv røg han sjeldent) og så en parfume, en
ubeskrivelig parfume, der fik én til at drømme
om vår og violer ...
Han åbnede vinduet, den kolde vinterluft
strømmede ind — og han lukkede det igen.
Uf, denne hede, denne brænden i blodet!
Han havde levet så ensformigt, så roligt i
sin provins, de kvinder, han der havde mødt,
var så stille, så blyge, og så — uvidende. Og
så kom denne fru Schønberg, uventet som en
åbenbarelse, i hans vei. Det var for ham en
ny, hidtil ukendt kvindetype. Skønhed parret
med ånd, med viden og selvstændighed! Og
så denne hjertensgodhed, der strålede over alt!
Lidt fri måske, for fri — men det måtte vel
skrives på tidens regning? ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
