Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke engang vovede at lade opstå hos sig —
så dumdristig, så formastelig forekom den
ham.
Hun var dronningen i hans hjem — og
skulde vere det uhindret sålenge han levede.
Da faderen, den gamle provst, lå på sit
sidste, lagde han — å, det kunde aldrig
glemmes! — moderens skælvende hånd i hans og
hviskede med sit brustne mæle: »Snart har hun
blot dig igen, Valdemar — ver en god søn!«
Og i samme stund — han var dengang en
gut på 14 år — havde han svoret i sit stille
sind, blot at leve for moderen.
Og han havde holdt sit ord hidtil. Hun var
lykkelig — —
Han leste hendes brev op igen og det var
som om et par vennehænder lagde sig med
velgørende køling over hans hede pande...
— Imidlertid vågede også fru Schønberg.
Hun var alene i kabinettet med dets osende
lamper, dets tobaks-kvalm og tømte flasker.
Med henderne under hovedet, hagen i veiret
lå hun udstrakt på kanapeen og så stivt og
åndsfraværende op mod taget. Værtindens
glade mine var nu som en maske strøget bort
fra hendes ansigt. Hun var bleven usædvanlig
bleg, ligesom ældet, og de sorte bryn var tæt
sammentrukne. Et par gange vædede hun de
torre læber med spidsen af sin tunge.
»Kunde jeg endda få sove,« sukkede hun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
