Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man var i Februar. Sneen lå fremdeles, hvid
og skinnende, udover Kristiania-dalen, og
fjorden var tilfrossen.
Udover Drammensveien foer en solskins-dag
en masse promenerende tilfods og tilvogns.
De fleste var peltsklædte, med store
skindhuer ned over ørene, bjelderne klingrede, den
tørre sne knirkede lystigt under fod-vandreren,
åndedrættet såes i den skarpe kulde som en
liden røg-sky, og damernes slør var dugget
og klæbede ligesom fast ved munden.
Valdemar gik alene. Han havde siddet
hjemme og skrevet flere timer og nød nu
turen dobbelt. Ved Skjellebæk stansede han og
så udover fjorden med de mange skøiteløbere,
til Bygdø, hvis hvide slot neppe var at skælne
fra de sne-masser, der omgav det.
En ung, slank dame, klædt i en sort
atlaskes kåbe, kantet med peltsverk, og en
stor muffe i hånden, passerede. En tom
ekvipage, med en kusk i livré på bukken, kørte
langsomt foran hende.
Valdemar hilsede. Han genkendte Pauline
Sommerfelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
