Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
året kommer tilbage, vil der være mere ro i
sindene og i hjemmet mit med, håber jeg.«
»Jeg beundrer dig og har altid gjort det,«
sagde Kamilla, der i stilhed tænkte på, at hun for
sit vedkommende nok gerne vilde komme i et
sligt »fint høire-selskab«, sammen med
»professorer, prester og kammerherrer«, et ønske, som
hun dog ikke turde udtale, af frygt for at tabe
sin kredit hos Pauline. »Ikke sant, herr
adjunkt, det er modigt, det er ophøiet således
at bryde med slægt og venner for en stor idés
skyld, sårlig da hos en ung kvinde —«
»Nei, ti nu, Kamilla,« bad Pauline og
rødmede.
»Jo,« svarede Valdemar og betragtede
Pauline, der, halv årgerlig, halv forlegen over
venindens plumpe ros, pillede paa en buket
zwibler, »mangen mand kunde lære deraf.«
»Men fingr da ikke så på blomsterne,
Pauline . . . Du ødelegger min deilige hyacint for
mig. ... Det er en present fra Knap —«
Pauline børd op. Valdemar vilde også tage
afsked. Kamilla holdt ham tilbage.
»Men De behøver da ikke at gå nu — hvis
De ikke keder Dem, at sige . . . Pauline skal
slet ikke følges hjem, ved De ... Hun har
sin vogn, som venter. . . . Derfor bryder hun
også så tidligt op —«
Valdemar bukkede. »Når De tillader —«
sagde han og tog atter plads. Pauline gik,
venligt hilsende ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
