Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den hellig-ånd bevægede sig og flagrede
frem og tilbage over stolen som en virkelig
fugl. . . . Og denne due forvildede sig siden
ind i hans drømme . . . Han kunde ikke glemme
den. ...
En gammel kone reiste sig for at gå og
puffede i sit hastverk til Valdemar. Han reves
voldsomt ud af sine grublerier over fortiden.
Han så ud over forsamlingen, der nu sang på
sidste vers og vär halvt rede til opbrud.
Pludselig fo’r han sammen. — Kunde det være
muligt? — —
I krogen ligeoverfor ham sad Kamilla,
ganske fortabt i vemodig eftertanke, i stille andagt.
Hendes skønne, mørke øine var løftet opad,
som en madonnas, imod hvælvet og glinsede i
tårer. — Hun havde grædt. ...
Ja, det var hende ... han kendte hende
godt trods sløret, som hun bar. — Nu lukkede
hun sin salmebog og sukkede. .
Valdemar så på hende med store øgine.
Hendes ringeagtende ytringer om de folk, der
troede og søgte kirken, steg med et op i hans
hukommelse. Hvordan skulde han forene hine
ord med hendes nuværende opførsel? ... Ja,
der var noget gådefuldt ved hende — —
Han søgte at nærme sig hende, men da
sluttede salmen. Forsamlingen brød op, og
Kamilla blev borte for ham i trængslen.
En gammel tigger stansede ham og bad
om en almisse, han gav ham en hel krone.
Tiggeren mumlede en velsignelse over ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
