Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men honoraret var »så forbandet lidet«, at
det ikke opmuntrede ham til videre
anstrængelser. Ideen til det nye, store skuespil vilde
heller ikke indfinde sig, skønt han kløede sig
i hovedet og røg den ene slette cigar efter
den anden — og de små digte og skitser betalte
sig ikke. Han undrede sig over, hvor »de
andre« mon tog sine ideer fra — Sandsynligvis
stjal de dem i gamle bøger ... Selv gad han
aldrig læse, for det ødelagde originaliteten,
mente han. Til nød studerede han en avis.
Han var færdig med at barbere sig, han
tørrede blod-pletterne på hagen væk og
randsagede så, vist for tiende gang, sin lange,
strikkede penge-pung, en gave fra hans gamle mor,
i et sangvinsk håb om dog tilslut at finde noget
— Nei, ikke en øre! Han bandte og tyggede
på knebelsbarten.
Sidste uge havde han »levet på« en ung,
ligeså rig som tossegod student fra en af
småbyerne — men fyren havde desværre revet
sig løs. En af Knaps faste »indtægts-kilder«
var forresten at være god kammerat med
russen, der fuld af naiv beundring for alt, hvad
der kaldtes »literært«, var så spendable og så
let at narre. Han tog da en slig liden
grønskolling fortroligt under armen, promenerede
med ham på Karl Johan, fortalte ham
småvitzer og liderlige historier — og forestillede
ham for sine bekendte som sin »beste ven«.
Men når da den »beste ven« ikke havde flere
penge, forlod han ham sans façon, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
