Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gulvet og omsluttede en blank genstand med
de rystende hænder.
»Jeg havde ikke tænkt at skille mig fra
det . . . Det er det eneste, som jeg har tilbage
... frå bedre dage — Men siden du er i slig
nød, så ... Du kan måske få det solgt ...
Det er altid verd en 30 kroner eller så —
Måske mere — — Men drik nu ikke pengene
op, Fikkemand, lov mig at vere snil gut —«
Hun rakte ham et ciceleret sølv-drikkebeger.
Hvor han kendte det vel! Det vakte en sværm
af barndoms-minder — Dette bæger havde jo
prydet bordet alle fest-aftener . . . Serlig
huskede han julen — Å, hin rene, stille tid, hvor
den var langt, langt borte! . . .
»Tak skal du ha’, gamla,« sagde han med
usædvanlig tyk røst, »måske kan jeg få låne
noget på det — Sælge det gør jeg ikke — Du
skal få det igen, når tiderne blir bedre.«
Han betragtede moderens lille, sortklædte,
krøgede skikkelse, og der boblede noget op i
ham ... Var det rørelse over hende,
skamfølelse over sig selv?
»Verden er forbandet forkert, mor,« sagde
han mørkt. »Vi kunde begge to havt det
bedre,« — og han styrtede ud.
Moderen stod stille og lyttede efter hans
skridt. Han gik ustødt i trappen, faldt nede
på gårdspladsen i den dybe sne, reiste sig 1gen
og stavrede videre.
Hun lukkede dgren, satte sig ved bordet, og
mekanisk gentog hun: »Vi kunde begge to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
