Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skibet med hendes lykke ombord, som hun
ginede histude? Hvem ved ...
Det ringede — Hun fo’r op og gned sine
÷ine — Hjertet begyndte at banke — Kanske
det var Valdemar, som kom? Hun reiste sig
og betragtede sig i speilet.
»Jeg er bleg,« mumlede hun, »blegere end
sedvanlig — men det klæ’r mig.«
Tjenestepigen meldte konsul Sten. Det var
en skuffelse, der på et hår nær lignede glæde.
Hun kastede et blik på avis-hougen, puttede
»verdens gang«, der tilfeldigvis lå øverst, væk,
og lagde et nummer af »morgenbladet« slig, at
det måtte falde i øinene.
Konsulen trådte ind med hatten i hånden,
tilbageholden høitidelig som ved den förste
visit i et fremmed hus. Men al hans takt som
verdensmand kunde dog ikke skjule, at han
var overbringer af et ubehageligt budskab.
Kamilla mærkede det straks. Tilslut måtte han
rykke ud med sproget og fortelle, at det,
trods al hans møie, havde veret ham
umuligt at skaffe den lovede billet til hof-ballet.
Alle de udstedte billetter var desværre
optagne, og da de lød på navn, var det desværre
umuligt etc. — —
Kamilla smilte tvungent. Hun forstod, uden
at konsulen behgvede at underrette hende
derom, at hendes tvetydige stilling i selskabs-livet
her atter havde været hende en hindring.
Dog smilte hun — han skulde ikke ane,
hvor dybt hun var krænket — og nødte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
