Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og svagere. Allerede i skolen havde han
protegeret ham mod drillerier af kammeraterne,
hvem Valdemars stille, indadvendte gemyt
havde budt så mange angrebs-punkter.
Det gjorde ham nu meget ondt, at det
venskabelige forhold mellem ham og Valdemar
holdt på at gå istykker — og det for en fru
Schønbergs skyld.
Valdemar besøgte ham ikke mere, og når
de tilfældigvis traf hinanden, vekslede de kun
nogle ligegyldige ord.
En middags-stund mødtes de udenfor
universitetet. Valdemar havde nogle gamle bøger
og papirer under armen.
»Spøger du endnu omkring herinde?« sagde
doktoren med et forsøg på at vere munter.
»Og jeg, som forlængst troede dig i Paris! —
Men de »vigtige forretninger« nøder dig vel til
at opholde dig her endnu en tid?«
»Netop,« svarede Valdemar tørt, som om
han ikke forstod doktorens ironi. »Her er så
meget at studere — Jeg kommer lige fra
bibliotheket — som du ser —«
»Nogle gamle pergamenter?«
»Netop! gamle pergamenter.«
»Nei, hør nu, beste ven,« sagde doktoren
i en anden tone, »lad os nu tale alvorligt
sammen — Ved du, Valdemar, at jeg har
samvittigheds-nag, når jeg teenker på dig? — Ja, jeg
er sint på mig selv, fordi jeg har ført dig ind
hos fru Schonberg.«
»Å, vær rolig — Jeg gi’er dig absolution.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
