Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pande, mens en strenghed som en dommers
prægede hans blide træk.
»Voilå un homme!« mumlede Aleksandra og
gav sin tilslutning tilkende ved et kraftigt
nik. Men Kamilla krøb, underlig bleg, sammen
over sine blomster...
Hun havde mødt hans straffe-blik — og det
forekom hende, at han læste i hendes inderste
sjal . . .
»Er De ikke for streng?« stammede hun
omsider. »Hvad ved De om en slig ung piges
motiver? Måske ofrer hun sig for gamle,
nødlidende foreldre? Det kan jo også være
venskab, pietet — — Måske har hendes
foreldre tvunget hende, fordi partiet er
godt —«
Valdemar lyttede med smertelig forundring
til hendes ord.
»Å, tal ikke så — Det er formasteligt —
De ger synd mod Dem selv — — En ung
pige har ikke ret til at lade sig tvinge. Selv
de ædleste motiver adler ikke en sådan
ufrivillig hengivelse, Et tvangs-ægteskab er ikke
noget ægteskab længer. Det er kun — ja, det
er kun legitimeret utugt —«
»Uf!« sagde frøken Aleksandra, der syntes,
at samtalen tog en betænkelig vending.
Men Kamilla sad taus — og denne
bedrøvede taushed straffede ham mere end ord.
Han anede, hvad hun grublede over . .
— »Det er sandt ... jeg må indrømme det,«
tilføiede han hurtigt, »jeg kan til nød fatte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
