Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gå ind. Karbol-stanken ude i gangen havde
allerede trykket hende for brystet. Og nu —
alle disse jern-senge, side om side, de hvide
flonels-tæpper, de endnu hvidere ansigter, de
store, ængstelige øine, der stirrede på hende,
den indestængte atmosfære, de små tavler over
hver syge-seng, medicin-flaskerne, diakonissen
med den strenge dragt — alt gjorde sit til at
betage hende modet.
Sagte, med tilbageholdt åndedræt og
sænkede øine gik hun fra seng til seng, fulgt af
diakonissen.
Endelig fandt hun Knap. Han lå i en krog
oppe ved vinduet.
Hun kendte ham næsten ikke igen, så
forandret var han.
Det svære og oppustede var veget fra hans
træk, der nu i den sygelig gule bleghed
åbenbarede sin oprindelige renhed og gav ham
ligesom en ny skønhed. Det sorte, rige hår,
som før skjulte hans pande, var kort afskåret,
så tindingens fine, buede form nu kom til sin
ret. På kinderne blussede røde pletter, og
øinene var så klare, så sælsomt klare og
blanke — —
»Goddag,« sagde hun og så på ham med
tårefyldte øine. Var det en æsthetisk rørelse,
eller følte hun i dette øieblik virkelig for ham?
Han. rakte hende hånden. Den var så tør
og brændende. Den parfume af violer, hun
altid bar på sig, slog stærkt imod ham og
vakte tusinde minder, glade og bitre, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
