Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han tog sig selv en stol og satte sig ligeoverfor
vennen. Denne skalv i stilhed som én, der
frygter for et pinligt forhør eller for en
operation. Uvilkårlig trak han sin stol et skridt
tilbage fra doktorens.
»Jeg har fået et brev fra din mor,« begyndte
doktoren med betydning.
»Du —!« stammede Valdemar. »Men
hvorfor —?«
»Ja, når ikke du svarer hende, så — — Du
har dine feil som andre, Valdemar, men dette
undrer mig, for jeg har altid troet, at du var
en god søn.«
Valdemar sad våbenløs. Han stirrede ned i
gulvet, hans underlæbe dirrede.
»Din mor er syg — men det ved du vel —
ialfald måtte du være forberedt derpå — efter
din opførsel mod hende.«
»Syg!« — Valdemar sprang op. »Å nei, det
kan ikke være sandt — Du vil blot skræmme
mig?— Og jeg, som —«
»— har glemt hende, glemt hende ganske,
ikke sandt? — Men trøst dig, ven, hun er ikke
farlig syg. Hun er ikke sygere end hun har
kunnet tilskrive mig — Det er blot kummer
over dig, forstår du — Hun kan ikke fatte din
taushed ... Nu afhænger det blot af dig, om
hun skal bli rask igen.
Stakkars mor! — Har du brevet på dig?
Lad mig læse det! Å, jeg ber dig — Lån mig
det! Blot et gøieblik! — Du skal få det
igen —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
