Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Men jeg kender hende, du! — Og jeg er
ganske af din mors mening. Det er helt
igennem en usand natur.«
»Ti! — Du har ingen ret til at snakke med
— for du hader hende. Det har jeg mærket
forlænge siden —«
Doktoren smilte sælsomt.
»Jeg hade hende? — Jeg! — Å, havde
jeg kraft til det, var jeg måske lykkeligere ...
Men det var ikke om mig, vi skulde tale, det
var om dig — Lad mig da åbent sige dig —
du ved jo, at jeg er din ven, måske din beste
— at jeg vilde anse det for den største ulykke,
om du blev gift med Kamilla — Nei, far nu
ikke op, Valdemar! Lad mig få lov at tale ud
— Siden kan du ...«
Men Valdemar vilde ikke høre på ham.
Han reiste sig og drev frem og tilbage på
gulvet.
»For det første elsker hun dig ikke —
Valdemar stansede sin fart og smilte — et
overlegent smil, som når man lytter til en gals
sniksnak.
»Du skal tro mig, Valdemar. Hun elsker
dig ikke, men vel kan hun indbilde sig, at hun
gør det. Det er kun en stemning, ser du ...
Hos hende er i følelses-livet alt stemninger og
fantasier, den ene jager den anden som bølger
... Jeg kan her tale af erfaring ... Engang
udmærkede hun også mig — ja, nu gør du
store øine — jeg var den udvalgte ... Men
uheldigvis gjorde jeg en lille reise, og da jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
