Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historie om sår, som gror? Er det ikke snarere så, at
de merker, skjebnen eller menneskene slår i vor sjæl,
altid forbliver blodløbne? Ømme steder, som hele livet
igjennem trækker sig sammen, når der røres ved dem,
eller kun et pust farer hen over dem. Så meget
smerteligere, jo finere den organisme er, hvori de
engang er trykkede ind. Og intet er så let at såre som
en opvoksende organisme. Nerverne har en god hu*
kommelse, de husker bedre end hjernen. Der gives
slag, modtagne i ungdommen, fingermerker, der er blevne
en påtrykte under opvæksten, som synes at være
ud-viskede for Iænge siden, indtil de pludselig viser sig
som en rådnende flek, et forgiftet sted, den hele
orga-nismes opløsningspunkt.
Eller der bliver noget lammet i den vitale
helheds-kraft. Den lever videre. Men en muskel, kanske bare
en ganske liden muskel, er lammet, noget slæber efter,
noget slår feil, og sjælen må erstatte det manglende ved
en sterkere, almindelig anspændthed, som den senere,
gjennem en hurtigere, almindelig udmattelse, må bøde
for. Der gives træge naturer, isærdeleshed ofte blandt
kvinderne, som kun arbeider med den mindst mulige
kraftmængde, gjennemsnitsnaturer, der kun arbeider
med middels anspændthed. Men der gives også
glødende sjæle, psychisk og sanselig lige varme naturer,
som altid har den hele indsats i hånden, som ganske
tilhører det øieblik, hvori de føler og vil noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
