Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans klare farver, hans af liv mættede atmosfære
med dens blege, varme lummerhede, det fremtrædende
fysiske ved hans mennesker, alt vakte sydrusserinden
i hende. Han frigjorde just det i hende, som hidtil
var bundet og holdt nede under akademisk indflydelse,
det hjemlige milieu. Hun fandt noget beslegtet hos
ham, som netop var det primitive hos dem begge, og
det stemte hende blød, inderlig, stille ligeoverfor ham.
Men hans elev vilde hun ikke være. Dertil følte hun
sig dog i bund og grund altfor forskjellig, dertil anede
hun altfor tydelig, at hans virkning på hende kun var
en gjennemgangsfase.
Hun tilbad ham ud af en længe tilbageholdt,
forhånet trang til at tilbede, give sig hen. Men denne
tilbedelse var mild, beskyttende, uden fyrighed. Denne
lille Bastien Lepage, det var dog ikke den mand, som
bragte hendes nerver i den rigtige, sitrende bevægelse.
Dertil var han for borgerlig og hans fine kunst for tam.
Og så var hun også hans forkynder, halvt
mekanisk. Saint Marceaux, billedhuggeren, havde virket
sterkere på hende.
Men der kom noget til, som spændte den forenende
aftenrøde, blodig og stum, over disse to mennesker, som
kun flygtig, i forbigående, syntes at skulle berøre
hinanden.
De var begge syge, da de lærte hverandre at
kjende, — Bastien Lepage syg af livet, hvis bedrageriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
