Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og dog har de mindre betydning der end nogensinde.
Hvor er hine kvinder, hvis saloner var samlingsstedet for
tidens fyrigste ånder og betydeligste mænd? De findes
ikke. Hvor er hine kvinder, hvis fine klogskab
indvirkede på de høie og høieste anliggender? De er
en mythe. Hvor er hine kvinder, hvis anerkjendte
ind-flydelse var mægtigere end ministres råd? Hvor er
hine kvinder, hvis kjærlighed skabte sig et udødeligt
mindesmerke i de største digteres arbeider? Hvor er
hine kvinder, hvis sjælelige og legemlige fuldkomne
hengivelse blev livsvarme for manden, blev ham et
nærende indhold, blev vinger, som bar ham på flugten mod
det ukjendte, og atter førte ham tilbage til dette skjønne,
tunge, rige liv. De har været. Jo mere kvinden nu veier
som mængde og majoritet, desto mindre veier den
enkelte; jo mere hun feminiserer dette splittede århundredes
ånd, desto mindre seirer hun som kvinde. Hendes
virkning på digtningen viser sig hos de største digtere
i ottiårene som et intensivt, indgroet had. Hun har
begeistret manden til at skrive kvindehadets høisang,
Tolstoy i Kreutzersonaten, Strindberg i en hel række
dramaer, Huysman i «En ménage»; og hos mange
mindre stjerner møder man mistro til kjærligheden, og
hvor man ikke møder denne mistro, der står vore unge
digtere og forstår aldeles intet af kvinden. Det er et
eiendommeligt tidens tegn, at aldrig har mand og kvinde
— trods al ydre strengere adskillelse — staaet hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
