Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse kvinder har gjort det samme forsøg: de vilde stå
på egne ben, de krævede kvindens uafhængighed i
enhver retning, de vilde øve kvindens kritik over manden.
Også George Sand har forsøgt og gjennemført
dette. Men hendes uafhængighed ytrede sig efter den
galliske courtisanes art og efter familiens traditioner deri,
at hun elskede uden skranker, at hun indtil overmål
øste af den store livskilde. Hun var endnu ganske et
barn af «Fanden régime» i sin livsførelse. Men imod slutten
af det nittende århundrede går den tænkende kvindes
bestræbelser i retning af at ville undvære manden. Og
dette træk af germanisk kydskhed, der forceres til
askese, er det tragiske moment i alle disse tidlig afdøde
forfatterinders liv og levnet. Det er et merkværdigt
stykke tidshistorie, som jeg her skal skrive. Det er
just de her omhandlede foreteelser, som giver disse
århundredets sidste tiår den gråkolde stemning, det er
dem, der bevirker, at vor selskabelighed synes så tør,
vor fritid så kjedelig, vore glæder så kolde. Det store
onde, som overalt kan merkes og dog hurtig glider
undaf, når man søger at gribe det, det er den aftagende
inderlighed i kvindens følelsesliv.
Vor tid med sine krav på ligestilling søger at
ud-vikle kvindens dømmekraft, og vor tid med dens
materialistiske fladhed søger at skabe en dømmekraft
gjennem de kundskaber, man samler. Det kunde fra
et kvindeligt synspunkt endnu gå an for manden, thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
