- Project Runeberg -  Kvindernes bog. Seks portrætter /
45

(1894) [MARC] Author: Laura Mohr
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og det er den spidsborgerlige trang til at ville gå
sikker. Her skal en skuespillerinde indgiftes i en
anstændig borgerlig familie. Ingen i denne kreds kan
tænke sig kjærligheden anderledes end med hvidt
for-klæde og husmoderligt nøgleknippe. Elske vil her sige
at forsimples. Skuespillerinden er vant til slettere,
men større forhold. Hun vil elske og dog på samme
tid spille, hendes forlovede forlanger, at hun skal elske
og holde hus.

Som oftest stiller problemet sig ikke så i livet og
vilde vel også blevet anderledes løst i livet. Men for
den attenårige Anne Charlotte Lefflers velopdragne
fantasi stiller det sig så. Da han ikke vil give efter,
og hun heller ikke vil give efter, da han ikke vil ægte
en skuespillerinde, og hun ikke vil blive husmoder, så
skilles de under gjensidige løfter om evig, platonisk
kjærlighed.

Slutningen er komisk, men alvorlig ment. Den
anstændige dameliteratur kommer altid, hvorfra den så
er gået ud, tilbage til det platoniske. Og for Anne
Charlotte Lefflers nøgterne forstand er det betegnende,
at denne konflikt ikke ender tragisk, men platonisk.

Det tragiske, som den første ungdom ellers altid
pleier at se overalt i livet i overnaturlig størrelse, det
så hun ikke, thi hun befandt sig straks, så langt hendes
horisont nåede, midt i det spidsborgerlige, affandt sig
med det og fandt sig tilrette i det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:37:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/mohrkvind/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free