Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mening i enhver af hendes roller, som uden dette ingen
mening vilde havt. Hun giver sig til manden med den
vidende kvindes inderlighed, med den hele, fulde
kvinde-ligheds sitrende, ængstelige inderlighed, som gruer for
sin tomme ensomhed, som vil smelte hen og finde sig
selv i den elskede og gysende føler: det er altid kun
øieblikke, øieblikke, som mennesket har, der er intet varigt
at stole på, thi vi svømmer over mørke vande fra igår
til imorgen, og vor ensomme længsel er ikke så
frygt-som som vor angstfulde sitren, vor feberagtige lytten
når vi er lykkelige.
Det, Eleonora Duses spil fortæller om, er den
store uvished. Hermed er hele hendes kunst bestemt.
Uvisheden, — dette at man intet ved, intet eier, intet
formår, at alt er et tilfælde og hele livet en
ube-regnelighed, et sammentræf af omstændigheder, denne
ængstelige usikkerhed, der står som en fuldstændig
mod-sætning til «årsag» og «virkning» i den skoleæstetik, der
stoler på Gud og logiken og er den faste borg for al
skuespilkunst — — dette dybe, dunkle,
hemmeligheds-fulde, hvor hun skrider frem som en søvngjænger, —
giver hendes inderlighed disse sygelige farver og den
dybe vibrerende resonnans. Der er noget sky over
hende, en stemning, som er næsten overtroisk utilbøielig
jtil enhver skarp og skrigende accentuering, og som
ikke alene viser sig i hendes spil, men også i hendes
dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
