Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med i skuespilkunsten — på inderligheden. Hun er for
mig det kvindelige geni på scenen.
Man bruger nu det ord geni på to måder: enten
letsindig eller modstræbende. Enten bliver det kastet
efter enhver trompeter, eller det bliver negtet. Man
erkjender, at der eksisterer sceniske genier, har eksisteret
og måske også vil eksistere. Men jeg har endnu ikke
bemerket, at der er gjort forsøg på at skille mellem det
kvindelige og mandlige skuespillergeni.
Måske lå det deri, at de heller ikke er hinanden
så væsentlig forskjellige. Helten var mandlig og
elsker-inden kvindelig, de mandlige eller kvindelige gamle var
komiske eller begrædelige, og begge kjøns karaktertyper
var i almindelighed onde mennesker. Forskjellen lå i
ydre ting, i klædedragt og holdning og stemme; man
så, det var en kvinde, altså tolkede hun rimeligvis også
en kvindes følelser; traditionen herskede, og i
overensstemmelse med denne dannede den kvindelige
skuespillerinde sig efter manden, hun deklamerede og spillede som
manden, endog med de bekjendte tragiske skridt. Dety
som scenen gav, det var typer, ikke individualiteter, og
selv de største skuespillerinder af den ældre skole har
jeg kun lidet seet afvige herfra.
1 konversationsstykket var synsmåderne mere livets,
det vil sige: fremstillerinden var fremfor alt dame, og
damens følelsesgrænse var nødvendigvis også hendes
følelsesgrænse. Såvel for den tragiske skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
