Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men aldrig ved, hvad han mishandler og hvad han bærer
på hænder. Og hun sidder som en ægte englænderinde
med sin fiskestang, og mens hun passer på fiskene,
går hendes tanker til andre kvinder, som hun har kjendt,
gode og dårlige, skoleveninder, tilfældige bekjendtskaber,
arbeidende kvinder — glædeløse maskiner, der maler
det daglige korn, misfornøiede piger, ældede under
for-søget på at grunde en husstand, tålmodige ægtehustruer,
som føder ligegyldige ægtemænd børn, indtil de er
ud-pinte — en lang række! Hun stiller ivrige spørgsmål
til sig selv. Har de alle denne tørst efter spænding,
efter forandring, dette rastløse krav på sol og
kjærlig-hed og bevægelse? Løsrevne ord, halve meddelelser,
gnister af undertrykt ild, virkelige udbrud, huslige
katastrofer –hvor spøgelserne danser i hendes erindring!
Og hun ler, ler stille over denne tykhovede mand, som
den chevalereske, konservative ærefrygt for det
kvinde-begreb, han selv har skabt sig, gjør blind — heldigvis
måske — for gåderne i hendes sammensatte natur ....
«Det er godt, at han ikke kan høre vort hjerte slå,—
at vi er listige nok eller store nok, heller at synes sådan,
som de vil have os, end som vi virkelig er. Men hvorfor
vil en forfinet, legemlig svag kvinde forene sig med et
dyr med primitive lidenskaber og elske det? Hvorfor
virker kraft og skjønhed sterkere end åndens og
hjertets finere egenskaber? Fordi alle overser det
utæm-mede, primitivt vilde temperament, som lurer i den mil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
