Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hel i sin støbning eller har sprækker, det er i moders
liv afgjort for ham.
Fru Amalie Skram var på sin måde en sådan
hel-støbt kvinde. Gjennem pigeopdragelsen og
familie-lekturen gik hun uskadt, blev måske ikke engang
berørt af den, og med lynende øine og blomstrende
kin-der så hun på mennesker og forhold — hun så med
den nordiske barbarkvindes blik, der endnu har sit
in-stinkt intakt. Ganske ung gift med en skibskaptein, med
hvem hun havde to sønner, reiste hun med ham på
«langfart». Hun seilede verden rundt, så det Sorte
hav og det Azowske hav, Stillehavets og Atlanterhavets
kyster, livet ombord og iland — mændenes liv. Og
hendes sjæl var som en fotografisk plade, der opbevarer
de modtagne indtryk i hele deres eiendommelighed,
indtil hun behøver dem og tager dem frem, og finder dem
så friske og hele, som om var de netop modtagne. Og
det som mødte hendes sjæl, det var ikke salonernes og
damebesøgenes småkram — det var livets høie
bølgegang, det var de vide horizonter, de store farer. Og
med det liv fulgte en sjelden fordomsfrihed.
Men det kunde ikke slå feil, at dette livs rå
monotoni ikke kunde tilfredsstille hende. Hun blev på land
og skiltes fra sin mand. De skandinaviske tids- og
sedeligheds-problemer greb hende, og hun skrev
«Constance Ring».
Så lærte hun Erik Skram at kjende; manden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
