Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun strækker hånden ud som en liden pige og beder:
«A, giv mig dog den appelsin».
Det er meget smukt sagt og tillige forstående.
Fader Lie var den eneste, der så det i Sonja, som
hun blev ved at være hele sit liv: den lille pige, den
umodne, som aldrig blev helt kvinde. Men kjære fader
Lie, er kjærligheden for Dem ikke mere end en appelsin?
Nei, på den måde kommer vi ikke videre. Alt
det der er altfor borgerlige, ligefremme forklaringer.
Grunden ligger dybere, den er mere organisk betinget,
den er mere et udtryk for en tidslidelse, end de, der
stod hende personlig nær — end selv en så fint og
villig forstående kvinde som hendes anden biograf, Ellen
Key — antog. Og som hun er typisk for sin tid, typisk
for kvindernes alvorligste emancipationsbestræbelser,
typisk for kvindernes høieste åndsnydelser, så er hun
også typisk, hvad det angår, som kvinden ved dette
århundredets vendepunkt ofrer i sin udviklings smerte
og trængsler, som hun nu, da den kommende tids
kvin-detype former sig og bliver til, trænger tilbage i sig selv.
Hvorfor Sonja, hvis personlige trylleri var så sterkt,
hvis sprudlende hengivelse i øieblikket var så indtagende,
således som alle, der kjender hende, bevidner, hvorfor
hun ikke havde den tiltrækning som så mange
ubetyde-ligere, koldere, tomme kvinder — det lå i mangelen af en
tiltrækningens routine, som her er nedarvet gjennem
sleg-terne, og som mændene ned igjennem slegterne har vænnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
