Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men i fælles glød. Aldrig havde nogen forstået hende
som han, aldrig havde nogen således taget del i alle
hendes stemninger, tanker og drømme. De var
uaf-ladelig sammen, og under korte adskillelser skrev de
lange udgydelser til hverandre. De sværmede for den
idé, at menneskene er parvis skabte, og at hver mand
og hver kvinde kun er halv, sålænge de ikke har fundet
sin anden halvdel. Han var nat og dag hos hende og
uden at bryde sig om, at han kunde kompromittere
hende, klatrede han ofte over havemuren klokken 2 om
natten, når han skulde hjem — han kunde sjelden
bekvemme sig til at gå tidligere. Fru Edgren, som selv
under sit næsten tyveårige første ægteskab forblev i
forhallen til Hymens tempel og først i sit firtiende år
lærte at kjende moderfølelsens velsignelse og den
kjærlighed, hun så længe ikke kunde begribe, kalder det
et eiendommeligt, tilspidset forhold ! Thi begge to gjorde
ingenting andet end at tale, tale, tale, beruse sig i ord
og forsikre hverandre, at de «aldrig kunde blive
forenede», fordi «han vilde holde sig ren» for den uberørte
pige, som gik omkring og ventede på ham et eller
andet steds på denne eller en anden planet.
Man skulde tro, det var barnesnak, og at en kvinde
med Sonjas ånd, erfaringer, oplevelser og stilling i
verden vilde have anbefalet den dumme gutunge at
for-svinde, såsnart han begyndte med sådant noget. Men
nei! Hun smeltede sammen med ham, «som to flammer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
