Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men de ved sig ikke selv. Thi de store begavelser er
i sit væsens rødder skjulte for sig selv, og de har en
lang vei at gå, før de kommer til bevidsthed om sine
egne dimensioner. Kun et talent, den medfødte
fær-dighed, som aldeles ikke eller meget lidet hænger
sammen med personligheden, ved så nøie besked om sine
fordringer, at det ikke kommer tilkort i livet og ikke
lader sig hindre af nogen naturlig beskedenhed.
For de store begavelser er beskedenheden kun
altfor naturlig. De føler en mangel på ligevægt mellem
sig selv og de andre, og om de også, forat deres
begavelse kan virke, af en indre trang, m å bryde sig en bane,
så beder de dog på en vis måde om undskyldning for
sin private persons fordringer. De rige naturer kjender
altid kun for den mindste del sin egen rigdom. De
skammer sig over, at de kun byder en tiggergave, når
de giver kongelig. Og hvormeget mere kvinden, som
ikke kjender noget til sin rigdom, før manden kommer
og bringer hende selv til at fatte den, idet han beruser
sig i den.
Således var Sonja. Hun gav og gav med fulde
hænder, stillede sin ånd, sine kundskaber, sin
hjælp-somhed, sine selskabelige gaver til alles disposition —
men når hun så, i geniets evige indre forladthed, mødte
med sin fordring på andres fulde hengivenhed, fik hun
altid det svar: Du fordrer for meget. Thi det, geniet
må fordre, og det, middelmådigheden kan give, vil aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
