- Project Runeberg -  Kvindernes bog. Seks portrætter /
160

(1894) [MARC] Author: Laura Mohr
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den yngre mand; og den kjærlighed, som fru Leffler
mødte hos den unge hertug, der ikke just var vakker,
er ikke så forbausende. Anderledes stod sagen for
Sonja. Bojaren havde havt alt det i livet, som han
ønskede sig; han var en ganske imponerende, skeptisk,
for kvinder indtagende mand, en kvindekjender, praktisk
og teoretisk. Hans landsmandinde Sonja, geniet Sonja,
verdensdamen Sonja interesserede ham, så langt han
endnu kunde interesseres, men kvinden Sonja spillede
ikke den fænomenale rolle for ham, som den elskende
kvinde for den unge mand, der første gang møder en
kvindes fulde hengivelse. Det længe tilbagetrængte
overmål, der nu åbenbarede sig hos den ikke mere
unge kvinde, havde for ham hverken det overraskendes
nyhed eller den uventet smigrede forfængeligheds pirrende
tiltrækning. Han tog det rolig og lod sig ikke
forstyrre i den måde, hvorpå han havde indrettet sit liv.
Og selv om ægtefællen her manglede, så savnede dog
ikke hans ungkarsliv det oplivende kvindelige element.
Ægtefællens plads bød han Sonja; den længselssyge
elsker, der ikke mere er sig selv mægtig, formåede han
ikke at blive.

Heri lå den konflikt, som tydelig, under tidsåndens
indflydelse, delte sig i en indre og en ydre.

Sonja havde ved det første møde med ham følt
den halvt sovende, halvt undertrykte kvinde vågne
voldsomt i sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:24:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mohrkvind/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free