Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at vokse, jo længer man ser på den; og mens jeg
skriver dette, føler jeg hende så nær, som et legeme,
der streifer en i mørke, uden at man kan se det. Hun
kommer og går. Mangengang sidder hun liden og let,
en bevægelig fugleskikkelse på blomsterbordet ved siden
af mig, ganske tydelig; men såsnart jeg er mig det
fuldt bevidst, er hun borte.
Og jeg spørger mig selv: hvem er hun?
Jeg ved det ikke. Og heller ikke hun selv har
vidst det. Levet har hun vel. Men sit eget, virkelige,
personlige liv har hun aldrig levet.
Og så bliver hun stående der, en skikkelse, som
dukkede ud af mørket og gik ind i mørket. I alle
små-træk, i hele det sønderlemmede og sønderrevne liv, hun
levede hensynsløst, for fuld damp, var hun et barn af
sin tid, en type på, hvad denne tidsretning gjør af
kvinden: et geni til intet, en kvinde til intet, jagende
sig tildøde efter mål, bag dem tomheden åbnersig,
for-smægtende foran skueretter, træt til døden og fuld af
døds-frygt, død, fordi feberen et øieblik bragte
selvopholdelses-driften til at svigte, begravet under nekrologer, glemt
over den første nyhed. Men bag alt dette står hun
selv, som hun har været, som hun altid bliver, en
livskraft, hed og vulkansk, som selve jordens hede
indre, helt kvinde og mere end kvinde og ligesom
uden-for kvinden. En hjerne, som løste sig fra kjønnet og
tænkte på egen hånd og igjen blev draget ind i kjønnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
