Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te Spørgsmaal om de for disse Egne meest lønnende Sædarter og Fodervexter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
skinen tan tofte en 4u 5 Spd. Ligeledes anbefalede han en
Undergrundsplov til Turnipsager, af hvilken Plov han ogsta
fremlagde en Tegning.
Moller: Til Fedning kan Creaturerne gives fta me
get Turnips det stal vere; men fodes Melkekoer for meget med
samme, smager Melken deraf. Dette har hendt med 2 Maal
om Dagen, og han troer derfor, at man til Melkekoer ikke maa
give mere end i eller hoist 1H Maal om Dagen. Foruden Thi
motheifroe havde han gjort Forsog med flere Sorter, ftasom
Rodklover, men uden noget hrldigt Resultat, ligesta med Nai
froe, som den forste Host lovede et ret heldigt Udfald, nien som
dog itte udholdt Vinterkulden og gik derfor i det Vesentlige tabt
det neste Aar. Endvidere havde han gjort Forsog med en Blan
ding af l0 forstjellige Gresfroesorter, men hvoraf kun faae for
uden Thimotheien viste Varighet». Han troede derfor at maatte
anbefale Thimothei, iser med en Blanding af omtrent Deel
Hvidkloverfroe, da Thimothei i torre Aar, nåar ri haves Eng
vånding, heller itte havde viist sig at give et tilfredsstillende
Udbytte.
Dietrichs maatte i Anledning af Mollers Mring om
at Melken smager eller at man udsettes for at Melken smager
deraf, nåar man foder dem for meget med Turnips, gjore den
Bemerkning, at han aldrig har havt den Erfaring. Han har
fodret sine Creaturer til henimot» Juul udeluttende med Turnips
og Halm eller Erterriis, men aldrig har han erfaret nogen
Smag i Melken deraf.
Landmark: Man har til denne Tid her i Landet ne
sten alene dyrket Thimothei, men da dog denne Gresart itte
lykkes paa al Slags Jord, og iser itte paa de meget torre, og
den derhos i flere Henseender staaer tilbage for flere andre Gres
arter, burde man gjore Forsog med flere Gresarter, og man
burde vistnok iser legge sig efter en Blanding af forstjellige
Gresarter. Man har dermed i Sverige i den senere Tid gjort
heldige Forsog. At Thimothei er bleven sta almindelig dyrket
kommer itte fta meget deraf, at den er fortrinligere end andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
