Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
siden — i Kjøbenhavnerdagene. Strands
Grundighet og Ængstlighet gjorde hans Utvikling langsom
og tungvint. Han saa op til Dallerups Sikkerhet
og Lethet med hengiven Beundring fra første Time
paa Akademiet. Naar Dallerup om Søndagen gik
i Vartov Kirke for at høre den hvitskjeggete
Grundtvig, gik ogsaa Strand der, og de sang i
samme Salmebok. Derfra gik de i Zoologisk
Museum og tegnet Kranier eller i den Zoologiske
Have og tegnet Dyrene. Og av og til utover
Høsten og Vinteren, før Sneen kom, vandret de
om i de store Bøkeskoger i Dyrehaven. Blaafrøs
de, saa de ikke kunde holde Blyanten, slos de
som Vilde, til de tinte op igjen. Men altid var
det Dallerup, som førte an.
Hvor hun dog staar kønt, hvisket han. De var
begge blit opmerksomme paa en noget høi, ung
Dame i matt violet Kjole av elegant Snit. Hun
var halvt bortvendt. Det sterke Overlys fra
Hængelampen gav hendes fyldige askeblonde
Haarop-sætning, Nakken og Halsens faste Linjer en
vidunderlig Farve. Den kremgule Kniplingskrage gav
Busten Holdning og Bredde. Hun stod alene og
vugget sagte med Viften. — Ja, og se, hvor
vakkert Hofterne runder sig frem i Lyset fra Skyggen
i Ryggen, sa Strand, og undredes paa, hvem hun
var, og om hun var likesaa pen forfra. —
I det samme kom Vertinden og førte Strand
med sig. Kom, kjære Ven, jeg har en yndig norsk
Prinsesse til Dem iaften. Og vær saa artig, Frøken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
