Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
anne og snudde Ryggen mot Strand for at faa
hegtet sig op. Dere, som har liten Raad — mindst
Raad betaler os mere — end disse andre, med
Ateliererne fulde av de kostbareste Antikviteter —-ja
som ligner Clunymuséerne!
Mens hun klædte sig om inde i Soverummet,
snakket de om Jeanne. Hun hadde antydet litt
for Widéll og nok for at forstaa, at hun hadde et
Helvede til Hjem. Strand, som en Dag hadde
solgt «Troyon» det Kostudiet, til Barées følte sig
velhavende. Han hadde forlangt tredive Francs,
men faat 300. Og hvad som glædelig hadde
forbauset ham: Han fik ogsaa det Guldstykke igjen
fra Maison Dorée! Og hans Beundring blev nu
forsterket med Tillid til denne letlevende glade
Pariser-Dandy.
For Strand var selv en fanatisk Betaler, rent
smaalig i at huske sin mindste Kameratsgjæld.
Men han ærgret sig over i saa høi Grad at
besidde slik en, slik Filledyd — Fattigmandsmoral.
De saa sandelig anderledes suveræne og begavede
ut de andre, som aldrig betalte. Han beundret dem.
Men han likte dem ikke — likevel.
Modellen kom ind omklædt i sin enkle sorte
Kjole, med en lysegrøn Tyllsløife under Haken
og lignet de Hundreder av smaa sorte Sypiker, som
om Morgenen fra de ydre Bydele strømmer
nedover mot Verkstederne i Centrum.
Hun sa trist: De har altsaa ikke mere Bruk for
mig — ? Widéll betalte hende. Nei ikke foreløbig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
