Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Agnes reiste sig: Nei nu maa jeg over igjen —
Prammen og alting. — Blir De ikke med dar
Og Legationsbroren min —
Men si litt om B. B.’s Tale da vel?
Aaja han! Han er storartet! Talen, nei den
husker jeg ikke et Snus av, for det var vist
Storpolitik med gule Mongoler eller Racer, du Verden
saa indviklet. Men du Verden, da han reiste sig,
en skjøn, lys Kjæmpe! Og saa begyndte han med
den rareste bløteste Stemme, næsten en Kvindes —
den steg og sank, den førte mig ind i noget
Skjønt — hvor der var trygt og godt at være —
Jo, det er sandt, nu husker jeg noget: Vær
snilde, svært snilde! Ja for det husker jeg tydelig,
han sa, og at han lignet et Skilderi, jeg saa, da
jeg var liten. Det var en kronet Konge i rød
Kaape, som holdt et Rikseple i Haanden.
Even smilte. De mener, B. B. behandlet
Jord-kulen, dens Racer og deres Skjæbner likesaa
let-vint og sikkert som Skilderikongen sit Eple?
Hun blev forvirret og sa, at hun visste godt, hun
var dum. — Men nu maatte hun gaa — adieu!
De blir da vel med?
Jeg skal sætte Dem over, men gaar ikke op, jeg
orker ikke alle disse nye og festklædte, og
Digterne. — Nei.
Da de nærmet sig Øen, møtte de Bjørnsons og
Lies, som skulde roes over til «Hirondelle».
Lie vinket, og Even la sig ind til deres Baat.
Det er denne Strand, vi har snakket saa vondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
