- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Förste Aargang /
55

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ERINDRINGER FRA MISSIONEN I SKANDINAVIEN.

55

jeg Gud Æren. Skibet lagde til ved
Hals, hvor H. P. Jensen, den
præsiderende Ældste, kom ombord. Han
var bleven nödsaget til at fly fra sit
Hjem for at frelse sit Liv. Den
fölgende Dag (Iste Juli) landede vi i
Kjöbenhavn til de Helliges saa vel
som vor egen store Glæde."

Da Dykes og Jensen ankom til
Kjöbenhavn med den sörgelige
Efterretning om Forfölgelserne i Aalborg,
var Erastus Snow endnu i England
og P. O. Hansen i Jylland, men de
övrige Brödre forenede sig i alvorlig
Faste og Bön paa de forfulgte
Sö-skendes Vegne samt holdt Raad om
hvad de skulde gjöre.

BREV FRA FORSGREN TIL SNOW.

Ældste Forsgren skrev fölgende Brev
til Erastus Snow i England angaaende
Forfölgelserne i Aalborg:

„Kjöbenhavn, d. iste Juli 1851.

Elskelige Broder Snow!

Da jeg ved Broder Dykes har
modtaget Nyheder fra Dem, benytter jeg
med Glæde Lejligheden til at skrive
Dem nogle faa Linier angaaende mig
selv og Kirken her i Almindelighed.
I Kjöbenhavns Gren hersker der Fred
og Enighed * * * * Broder Dykes
tilligemed Broder H. P. Jensen
ankom her til i Morges fra Aalborg med
Dampskibet ,,Juno." * * * Den
lille Menighed i Aalborg har været
underkastet en frygtelig Storm i
LÖ-bet af de sidste otte eller ni Dage,
hvorom Bladene maaske vil give dem
Underretning förend dette Brev naar
Dem. Söndag d. 22de Juni tog
Ældste Jensen og hans Brödre i
Præste-dömmet den Beslutning, at de vilde
gaa og forrette Daab paa et
offentlig Sted ved Sökanten (Limfjorden ,
hvilket havde til Fölge, at en stor
Mængde Mennesker, baade Slore og
Smaa, Gamle og Unge, forsamlede sig
paa Stedet. Brödrene Larsen og
Jensen bare Vidnesbyrd for Mængden om
Sandheden, i Overensstemmelse med
Aanden af Mormons Bog, og bad
Folket fly fra Djævelens Kirke, samt
fortalte dem, at deres Præster, som

optraadte i Landets prægtige Templer,
vare Hedninger osv.

Herover bleve de Ugudelige
forbitrede og grebe en af Brödrene, som
de fremförte for den ledende Præst i
Byen. Hele Pöbelen samlede sig
omkring dennes Bopæl for at se, hvad
han vilde sige og gjöre. Præsten
raabte med Frygt og Rædsel: ,,Bort
med ham." Nogle af de Hellige sögte
Beskyttelse i Broder Olsens Hus,
men paa Vejen der til bleve de
stenede og kastede i Gröfterne, og
Klæderne bleve revne af Flere. Pöbelen
forföjede sig dernæst til de Helliges
Forsamlingslokale og begyndte at
öde-lægge Bygningen. Alle Vinduerne bleve
sönderslaaede ligesom med et eneste
Slag, og Dorene reves af deres
Hængsler. Söster Petersen, som benyttede
et lille Værelse ved Siden af Lokalet,
slåp ud gjennem Vinduet med et
Spædebarn i Armen * * * Politiet
og Soldaterne i Staden bleve tilsidst
udkommanderede for at skulle standse
Optöjerne, men dette lod sig först
gjöre da Himmelens Artilleri blev sat
i Virksomhed. Skarpe Lyn, frygtelig
Torden og en ösende Regn overfaldt
Voldsmændene og flk dem til at sprede
sig for Natten. Den fölgende Dag
fortsatte de deres barbariske
Handlinger med foröget Iver; alle Vinduerne
paa de Helliges Huse bleve ituslagne,
og nogle af Kvinderne bleve tagne og
behandlede paa en brutal Maade.
Siden Opröret begyndte have alle de
Hellige været underkastede mer eller
mindre Overlast. Ældste Jensens
Jærn-stöberi i Nörre Sundby har været
truet, men det staar endnu. De
Helliges Forsamlingshus blev berövet
Ta-get og en Del af Murene blev ned-

o o

revet.

I ni Dage har Byen været i en
frygtelig Oprörstilstand.
Politiembedsmændene kivedes indbyrdes med dem selv
og ligeledes Borgerne; de lavere
Klasser sloges med hverandre. Broder
Dykes ankom der til i Gaar, men blev
öjeblikkelig grebet og bragt ombord
paa Dampskibet, saa at ingen af de
Hellige kunde komme til at tale med ham.

(Fortsættes.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free