Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer o. Folk manns Biografi.
43
Hjælp, livis de vare blevne
mishandlede. Men idet vi gik henad Vejen
kom to Bonder ved Navn Jørgen
Kæmpe og Peder Nielsen kjørende
imod os; de slåp øjeblikkelig deres
Heste og grebe fat paa os, men da
vi siede os løse fra dem slog Jørgen
Kæmpe mig med sit Piskeskaft og
raabte af fuld Hals: ,,IIer er
Mormoner." „Hvor! hvor!" lød det fra
en Pøbelhob, som kom os imøde paa
Vejen, medens vi i samme Øjeblik
begyndte at løbe nordpaa for at
komme bort fra dem. ,,De løbe
nordpaa," svarede Jørgen Kæmpe, og
strax saa’ vi en stor Skare forfølge
os. Pludselig lik vi en Ide ; da
Raabet ,,de løbe nordpaa" gjentoges
fra Mund til Mund, istemmede vi
ogsaa : ,,De løbe nordpaa;" og vi kom
saaledes forbi dem, uden at de
gjenkj endte os. Efter at vi havde gaaet
li> Mil fandt vi til vor store Glæde
baade Nielsen og Jørgensen hos Jeppe
Bentsen i Sose Kl. 4 om Morgenen ;
de vare begge vel samt glade og
taknemmelige til Herren for deres
Befrielse af Fjendernes Hænder.
Den 29de Novbr, gik jeg
tilligemed min elskelige Broder Jens Peter
Folkmann til Arnager, hvor vi begge
bleve døbte af Jens Jørgensen ved
Arnager Strand. Det var en smuk,
klar Aften, som jeg aldrig kan
glemme. Samme Nat gik vi tilbage til
Faders IIus. Tidligt den følgende
Dags Morgen, cl. 30te Novbr., havde
jeg Besøg af mine Arbejdskunder,
som opsagde mig deres Arbejde for
Fremtiden og betalte deres
Regninger, idet de betydede mig, at ingen
,,Mormon" skulde have Noget at
bestille for dem; de havde allerede
hørt, at jeg var bleven døbt. Hen
paa Formiddagen gik jeg og min
Broder Peter atter til Arnager og
Ö O
overværede en Forsamling samt fik
Haandspaalæggelse for
Annammel-sen af den Helligaands Gave.
Broder Nielsen prædikede med stor
Kraft, og min Sjæl var glad. Ved
samme Lejlighed blev min Broder
Jeppe ordineret til Præst og
beskikket til Forstander for Menigheden.
Min Fætter Anders Ibsen
ordineredes samtidig til Præst og Ole
Petersen til Lærer ; de beskikkedes til at
være Forstanderen behjælpelig. Da
vi gik hjem vrimlede det med Folk
paa Markerne, som, bevæbnede
med store Knipler, lurede paa
Brødrene for at ville prygle dem naar de
forlode Byen, men til Held og Lykke
vare de forblevne i Arnager, hvor
fra de paa Grund af den stedse
tiltagende Forfølgelse agtede ved første
Lejlighed at begive sig paa Rejsen
til Kjøbenhavn. Saa snart jeg var’
kommen hjem blev jeg underrettet
om, at jeg var indstævnet til at skulle
møde for Retten paa Raadstuen i
Nexø Dagen efter.
Den 1ste Decbr, gik jeg derfor til
Nexø og mødte paa Raadstuen, hvor
Klagen, der lød paa, at jeg havde
slaget Jørgen Kæmpe, da jeg d. 27de
Novbr, mødte ham og Peder Nielsen
paa Vejen, blev oplæst for mig.
Jørgen Kæmpe fremviste ogsaa en
Doktor-Attest paa en Knude, som han
havde i Hovedet, og som han foregav,
at jeg havde bibragt ham med et
Slag af en Stok. Peder Nielsen
vidnede, at han hørte Slaget, men kunde
ikke sige, hvem af os det var, som
slog. Byfogden tiltalte mig derpaa
i en stræng Tone, idet han troede
mig skyldig ifølge de afgivne
Vidnesbyrd. Men jeg lik nu Lejlighed
til at forklare min Side af Sagen og
beviste ved Hjælp af Jens
Didriksen og M. Engel, at det var Jørgen
Kæmpe og Peder Nielsen, der
overfaldt os, og at Førstnævnte slog mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
