Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
00
Ejrik Oi.afssons Mission.
de havde forventet, at jeg skulde
have kommet lige til Reykjavik, men
der slog deres Beregning Fejl, thi
der kom jeg allersidst, og i dette
Stykke handlede jeg i
Overensstemmelse med Aandens Hvisken. Min
gode Mester bevarede mig paa alle
mine Missionsrejser, saa at mine
Fjender ikke fik Overhaand over
mig, uagtet de gjorde alt hvad de
kunde for at jeg ikke skulde belære
Nogen om Sandheden. De lagde
mange Planer og gjorde flere Forsøg
paa at forbyde Folket at huse mig,
idet de sagde, at jeg var en farlig
Person. Men da de vidste, at mine
Bøger allerede vare udspredte over
hele Landet, toge de ikke dem, jeg
havde tilbage, ejheller mig selv, men
strax efter at jeg var kommen i Land
i Reykjavik forbød Byfogden mig at
gaa omkring i Byen, idet han sagde,
at „Mormoner" ikke burde taales
paa Øen. Jeg sagde ham, at jeg
ikke agtede at efterkomme hans
Befaling, thi han havde ingen Ret til
at vise mig bort.
Jeg gik der imellem Øvrigheden
Dag efter Dag, uden at agte hvad de
sagde, men prædikede derimod
Sandheden for Folket, og bar Vidnesbyrd
for Alle, som ønskede at høre. Nogle
troede ogsaa mine Ord.
Efterat Biskoppen over Island og
flere af de store Mænd i By en havde
læst min Bog, bleve de vrede paa
mig for Sandhedens Skyld, som den
indeholdt, og de skrev en Klage over
mig til Landshøvdingen, samt
be-gjærede af ham, at han skulde
arrestere og straffe mig. Men
Lands-høvdingen, der var en forsigtig
Mand, svarede, at det var mere
fornuftigt for dem at tale med Ejrik
Olafsson i Manges Paahør, og bevise
ud afSkriften, at hans Lærdom var
falsk. Men dette ønskede de ikke
at gjøre. Folket blev ved at sige til
mig paa Gaderne. „I Dag bliver
Du tagen til Fange eller i Morgen" ;
og dette var et almindeligt Taleæmne
over hele Byen. Men jeg sagde, at
de kunde gjøre hvad de vilde, jeg
skulde ikke søge at undfly dem, thi
jeg frygtede dem ikke. Saaledes
hengik nogleDage,ogFolket begyndte
at forundre sig over at man lod mig
beholde Friheden. Landshøvdingen
vovede nemlig ikke at opfylde deres
Ønske, men sendte derimod deres
Klage imod mig samt en af mine
Bøger til det kongelige Høj raad i
Kjøbenhavn, tilligemed en Skrivelse fra
sig selv, i hvilken han forespurgte
sig om, hvad han skulde gjøre ved
Ejrik Olafsson. Efter en lille Tids
Forløb kom der Svar tilbage fra det
kongelige Højraad, saalydende:
„Raadgiveren over Island har den
18de December sidste Aar sendt mig
Deres Brev af 2den Oktober samme
Aar, tillige med en Skrivelse fra
Biskoppen over Island, hvori han siger,
at Ejrik Olafsson er angiven for
Loven til at straffes i
Overensstemmelse med Straffelovens Par. 157, for at
have gjort Nar af Statskirkens
Lærdomme i en Bog, som han har
udgivet i Kjøbenhavn. Et Exemplar
af nævnte Bog ledsagede Klagen og
Deres Brev. De har bedet om at
faa det kongelige Højraads
Kjen-delse, om hvor vidt Øvrigheden bør
tage denne Sag op medens Ejrik
Olafsson er paa Island. Ligeledes
om Mormon Prædikanter ved Hjælp
af verdslig Magt skulle standses i
deres Virksomhed.
Eftersom Mormonerne ikke lære
Mænd, at de skulle tage flere
Hustruer paa Island, eller paa anden
Maade bryde Landets Love, vil jeg
forklare D.em, Hrr. Landshøvding,
Eder til Underrettelse, og i den Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
