Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Pescade og Matifou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Tiende Kapitrl
Pcscade og Matifou.
Femten Aar efter de sidste Begivenheder, hvormed
Indledningen til denne Fortælling afsluttes, var der, den
fireogtyvende Maj 1882« Fest i Ragusa, en af de største
Byer i Dalmatien. Allerede i det niende Aarhundrede
spillede den lille Stat Ragusa en betydelig Rolle mellem
Sydeuropas andre smaa Republiker, fordi Paven havde
tilstaaet Staden Eneret til Handelen med de Vantro.
Men Ragusa var tillige beromt for sine Videnskabsmænd
og Kunstnere og kaldtes ikke uden Grund Slovcsnernes
Athen·
For at Søhandelen ret kan blomstre udfordres
imidlertid en god og dyb Havn, der kan rumme store
Skibe. Men Ragusas Havn er lille, opfyldt med blinde
Skjær og kun tilgjængelig for smaa Kystfartojer og
Fiskerbaade.
Til Held ssor Ragusa findes der imidlertid en lille
Fjerdingvej nord for Byen en fortræffelig Havn, som er
tilgjængelig for de største Skibe. Det er ved Gravosa,
som maaske har den bedste Havn i hele Dalmatien.
Endog Krigsskibe kunne løbe herind, og her er Plads til
Skibsværfter og Dokker, som kunne optage selv de største
Paketskibe.
Som Følge heraf var Vejen mellem Ragusa og
Gravosa efterhaanden bleven forvandlet til en smuk
Spadseregang, beplantet med Træer og bebygget med
elegante Villaer.
Spadseregangen blev meget benyttet as Byen-3 Ind-
vaanere, og netop den Dag, vi omtale, kunde man om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
