Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Pescade og Matifou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
hører hjemme i det adriatiske Hav. Klokken sex skulde
Skibet løbe af Stabelen, og Alt var rede til at lade
Trabacoloen glide nd i Havet.
Imidlertid kappedes Gjøglerne, Mufikanterne og
Akrobaterne om at tiltrække sig Publikums Opmærksom-
hed. —— Det lod dog til, at Musikanterne og Sangerne
gjorde de bedste Forretninger
Blandt Sangerue udmærkede sig især et højt, ungt
Menneske, med mørk Hudfarve og sort Haar. Efter at
have foredraget et Par Vers af en Sang, hvortil han
akkompagnerede sig paa sin Guzla — et besynderligt
Instrument, som nærmest ligner en indsfrumpet Bioloncel,
—— gik han med sin Tallerken omkring blandt de Til-
stedeværende i Haab om at erhverve sig et Par Kobber-
mønter.
Blandt Tilhørerne befandt sig ogsaa en Mand paa
nogle og halvtredsindstyve Aar, som roligt hørte paa
Zigeunerens Sang, uden at denne formaaede at bevæge
ham til at aabne sin Pung. Han vilde netop til at gaa
bort uden at betale, da en ung Pige, som ledsagede ham,
holdt ham tilbage, idet hun sagde:
»Jeg har ingen Penge med, Fader! Vil Du give
mig lidt til den stakkels Mand ?«
Uden den unge Piges Mellemkomst havde Sangeren
Jntet faaet, ikke af den Grund at hendes Fader, der var
en rig Mand, var saa gjerrig, at han ikke nærmede at
give en stakkels Zigeuner en Almisse, men fordi han
sandsynligvis hørte til dem, som ikke lade sig røre af
den menneskelige Elendighed.
Fader og Datter vandrede derpaa videre langs de
øvrige Fjæleboder, hvor »Kunftnerne« ikke altid vare saa
heldige at fængsle Publikums Opmærksomhed Til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
