Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Trabacoloen løber af Stabelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
»Det er to Franskmænd»« tænkte han. »De stakkels
Fyre have ingen Fortjeneste idag.«
Og saa fik han Lyst til at være Publikum —— og
ovenikjøbet et betalende Pnblikum. Det vilde være den
mindst stridende Maade, hvorpaa han kunde give de to
sorsultne Stakler den Almisse, de saa hojligen trængte til.
Han lagde derfor to Gylden paa Tintallerkenen, som stod
paa Kanten af Estraden.
»Hvor han er god,« tænkte Næs Pescade og vendte
sig derpaa til sin Kammerat:
»Kom an, Kap Matisoul Kom an! Han skal have
tilgavns for sine Penge.«
Men uheldigvis forsvandt deres eneste Tilskuer
pludselig netop i samme Øjeblik« som han skulde træde
ind i Theatret. Han havde nemlig faaet Oje paa den
ældre Herre og den unge Pige, som kort iforvejen havde
givet den syngende Zigeuner en Almisse, og ved Synet
as hende glemte han, at han var Tilskuer og havde
betalt sin Plads og styrtede sig ind iFolkevrimlen, hvor
hun var forsvunden.
»Aa, Herre! . . . Herre! .. .« raabte Næs Pescade,
»De glemmer Deres Penge? . . . Vi have ikke fortjent
dem, . . . hører De? . .. Men hvor blev han as? . . .
Som blæst bort! . . . Aal« . .
Han anstrengte sig forgjæves for at saa Oje paa
sit »Publiknm«, som saa pludselig var forsvunden. Saa
faldt hans Blik paa Kap Matifou, som var ikke mindre
bestyrtet end han selv og aldeles maallos afForbavselse.
»Netop som vi vilde til at begynde,« udbrød endelig
den »stærke Mand«. Det kan man kalde at have Uheld
med sig.« —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
