Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
En Tidlang betragtede Julius dette tankefuld;
’men pludselig faldt det ham ind: ,,Hveid, om
ogsaa hun nu hævede sig og lagde sig i Vinduet
med et morgenfrisk Ansigt og af Sommernattens !
Søvn varmere glødende Kinderi» i
To Minutter efter var han udenfor Døren,
« og gik iilsomt til Limndeire Vinduerne i Capel-
mesterens Bolig vare endnu aabne ligesom i Gaar,
men Alt i Huset endnu saet stille og roligt, som
i heleOmkredsem Julius gik nogle Gange frem
og tilbage under Træern»e, inden at vende et Øie
·frli Huset.’ Endnu stedse lod Intet sig see. Ende-
lig skimtede han et hvidt Geveiiidt bagBlomsternez
henrykt gik han rask nærmereifor at komme lige
overfor Vinduet. Endnu skjulte de brede Hos-ten-
sier det kjære Ansigt for ham; men den klare
Morgendragt saae han tydeligt skinne. Nu hæver s
Skikkelsen sig; den vender sig, seer ud af Vinduet
— det var Capelmesterens i hvid Nathue og Mor-
genslaabrok, som med en lang Pibe bi Munden
lænede sig ud fort at tage Veiret i Øiesvn. « Him-
len maatte være ham for klar; thi han blæste,
temmelig forsætlig, som det lod, en stærk Røgsksy
op over sit Hoved, medens han satte et kjedsom-
meligr og fortrædeligt Ansigt op dertile i
Ærgerlig vendte Julius sig ’som; men ufor-
stgtigviis havde han stillet sig for tæt ved Huset
under det syderste Træ," og, da der næsten ikke
var Andre paa Gaden, end han, maatte Caval-Om
-mesterens-Blik naturligviis falde paa ham.—
kjendte ham strax-, og raabte ned:
» » Signor Juliusl « Allerede saa tidligt peia Gaden?
eller kommer De Maaskee lige fra Flafkensx« —-
Iuiaee dreiede sig ease om og dukkede,« hen red-
mende. ! ,,Den skjønne Morgen lokkede mig saa
tidligt til en-Spadseretour«, sagde han forvirret-
Han
— »Deri giør ’FideWJLetlcs svaredespEapelmesterenz «
,«,en saadan Morgenstund har, især foren Kunst-
ner, Guld i Mund.
Veiret, og betænkte, om man torde vove et Land-
-partie i Dage Det forekommer mig gunstigt.
» Hvad synes De om sat gjøre os ’Selskabe
7 Blik.
spurgte Ram-; ——i ,,sIZee, aldeles ikke-,
" ’,,God Morgen, -
imod mig.
Jeg saae ogsaa nylig efter ·
Man .
nei-2-
kan egentlig ikke anvende en Foraarsdag dedre.«
Julius’s Hjerte slog af Glæde over dette Tilbud,
og han sagde et næsten forraadende hurtigt:’’ ,,Med
største Fornøielse." —- ,,Nu saa dehag at komme
herop og først spise Frokosts med dsl-, indbod Mcco
ham — vg hurtig sprang’’’ vor Ven op ad Trappen
Han fandt Capelmesteren si sit Musikværelse.
Flygelet stod aabent, Rossinis Tancred laaepaa
Pulten». »J»eg har allerede spillet en Smule af
«min Yndling»soperei i Dag-O sagde Capelmesteren
smilende, da han mærkede vor Vens" forbavsedse
« ,,Der lader sig ikke tænke noget mere Hen-
rivende" af Melodie for Syngestemmen, end disse
Arier og P«oloneiiser.« —- ,,Godt sunget klinger
det-vel ikke ilde", svarede Julius, og saae— sig-
med speidende Oieb’om,’for sat undersøge om Dat-
teren ikke vari"Værelset. ——",,Søger» De noget?«
svarede
Julius rødmende«z det er« kun en uartig Vane, jeg
har, i et fremmed Værelse at see mig om til alle
Sider-.« k— »Det vilforundre Dem, at min Dat- «
ter endnu ikke er staaet op. Ja, det er en Syn-»
Derforvil jeg ogsaai Dag spille hende
et lille Puds ’Visvilles reise -· bort ganske i al
Stilhed uden at tage hende medz jeg har allerede
( sendt Bud efter en Vogn.«
Denne Efterretning traf vorVen som et Lyn
fraden klare Himmel. ’ Han vidste ikke,s hvad han
skulde svare.. spMen pludselig lød en fornøiet Latter
ij hans Øre; og da Begge saae sig om, stod Nan-
sz,,Din" Plan er mislykket, lille Papalkli
sagde hun leende. ,,Men det er sandt, dens," som
lurer, hører sinsegen Skaml Jeg vildi just træde
ind, da jeg hørte Dig tale med denne Herre. En
fremmed Stemme saa tidligt, tænkte jegz der nma
Du enganglytte til, hvem det kan være, og saa-
ledes erfarede jeg den stemme Hensigt,» man-herude
Men i Sandhed,’ min Herre-l, hen-
vendte hun sig til Inlius, ,,ieg finder det just ikke —
i Døren
meget smigrende for mig, at Deikke sagdeM et
senestse Y«Ord« for at bringe min Fader fra sit Forsæt.
Mit Selskab synes ikke synderligt atkligge Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
