Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ib««««
Le)
fra det, maii kunde kalde Svaghed i dette Værk.
Men kan man det vel, naar man betænker, at jo
netop en høiere Spænding»af Kræfterne frembragte
disse SvaghederZ
saa meget tilsyneladende Ubegribeligt i store Kunst-
neres Værker forklare,
disse hver for sig, men i deres Forhold til hinan-
den og til Livet selv.
her as Mangelen en Fuldkommenhed. En Genius,
Forunderligt nok fremgaaer
der ikke med denne Kraft havde formaaer at hæve-s-
sig til Knastens høieste Himle, vilde maaskee bedre
og omhyggeligere halve dannet, hvad der stod Jor-
den nærmere. Saaledes kan en Kolos as et Krigs-
skib ikke føre os let vuggende, til flygtig Lyst, hen-
over Strontmens jevne -»Bølger, fordi det er bygget
til trodsende at bane sig Vei gjennem den oprørte
Brænding. (Fortsoettes.) .
iljn Capeltnesier fj. Marsrhnrro Aften-
underholdniiig paa det ligl. Theater
den lste Mad .
Den ædle, til at erkjende Andres Fortjeneste saa
beredvillige C. M. Weber spaaede allerede i Aaret
1820 sit Fædreland en udmærke-i dramatisk Com-
ponist i Heinrich Marschner, og tillagde, efter
Opforelsen as den dengang 26-aarige Evmponisis
Opem »Henrich den Fjerde og d’2lubignel««, hans »
Miisik megen Eiendommelighed i Opfindelsen, Rig-
dom pali skjønne Melodier, og Grundighed i Ud-
førelsen. Marsrhner hiir siden den Tids fyldestgjort
de Forhaabninger, man nære-de om ham, ved en
Række fortræffelige Værker, der hævde ham Rang
med Tydskland-3 bedste Componisier. De to her-
lige Onverturer, der paa denne Aftenunderhold-
ning bleve givne, nemlig til Operaen ,,Slottet
ved Aetna« og ,,Luscretia««, udmærkede sig ved en
mesterlig Jnstrumentation, der, saa stærk som den
var, aldrig ndartede til blot Larm , og Digteren
har med Sandhed sagt:
O hvor selsomt lader sig dog
naar man ikke betragter"
Gefiihl ist in dem Klanxi zn Hans-,
Und Geist in dem Gebrans’. s)
Ogsaa bleve de,. under Componistens.»— egen Direr-
tion, udførte af det kgl. Capel med en Præcision,
et Liv og en Begeistring, der udgik fra Anforerem
og meddeelte sig de Spillende, over hvilke Hr.
Marschner udøvede det Herredømme, som er
givet Manden med erkjendt Genie, og en derpaa
grundet Navnkundighedz og det maa gloede enhver
, Musiker, at Capellet ved denne Leilighed saa glim-
rende fyldestgjorde de Forventninger, den udmærkede
’Kunstner, som en Følge af dets Renommee,
naerede om det.
Mo. Marschner sang en Arie af Bellinis
Operci ,,l Puritscmi", ligeledes en stor Stene og
Arie af »Slottet ved Uetna««, der tilligemed Omdre-
turen til samme Operei maatte vække Ønsker om,
snart at saae- det hele Værk at høre. En stærk
Stemme, en betydelig Færdighed, men, fremfor
Andet, et levende, fyrigt, sjælsnldt Udtryk, gjør
hende til en ypperlig Sangerinde. Jseer henrev
hun ved Foredrliget af nogle skjønne Roman-sem
Le Enten den reen-frøs d’·»leppeeezell, af Mener-
beerz en Sang af Hr. Meerschner, og er Der-reen
Væmmelse- eerenpolftcrncr af Rossini. Hvor
mange Bravoursangerinder vilde Romancen ikke
være et Skjær, hvorpaa deres hele Kunst strandedek
«Hr. Capelmusicus Petersen ttdforte nogle
Variationer for Floite af Heinemeier over det
bekjendte Themti af Paesiellos »Dise schdne Midler-
inn": Mich fliehen alle Freuden. Fyatts
rene, fyldige Tone, den store Sikkerhed i Sprin-
gene frit de høieste til de dybeste ——Toiier, hans
Foervighed i at foredrage Passager con man-ea
raae-, og dog med den største Tydelighed og Reen-
hed, retfærdiggjorde det enthusiastiske Bifald, som
Publirum skjænkede ham.,
Hr. Fr. Kuhlau spillede med megen Foer-
dighed og Smiig nogle Variationer over et skotsk
Thema for Pianoforte af Kalkbrenner. Denne
Slags Compositioners æsthetiske Characteer ligger
ene og alene i Themaet. Hrir Componisten været
saa heldig i Valget heraf, som i dette .Tilfoelde,
og han ikke ganske lader det gaae under i en vild
Strøm as Passager, da kan en saadan Composi-
tion vel vedligeholde Jnteressenz men ofte maa
man ikke fortætike dem, der finde mere Fornøielse
ved at see, end ved at høre paa Udførelsen af
mange nyere Claveersager. ’
«) v. Nr. 15, Pag. 226.
Paa Redaetionens Forlag-
sTrykt hos J. D. Qvist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
