Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
sandselige Vellyst. Herhen hører det ogsali, naar
de troe først at maatte, fremtvinge en særdeles
Høihed, for at hæve det Skjønne til dets Vær-
dighed. Bagved den antagne mystiske Dybsindighed
og overvættes Betydningsfuldhed, som de efter-
. stræbe, ligger for det meste hiin Indlufldslihed’ skjult,
der oic synes ufocstocicrig og uudgrundelig, foc
alene at blive i Besiddelse af detSkjonne og sor-
herlige sig selv dermed. s
? ! Men endnu mere mangle de den Fromhed,
der atter hæver sig selv over Kunsten, og saaledes
forfeilet det Skjønne hos dem netop sin meest
ophøiede Virkning, at helliggjore Livet. Og dette
er da en nødvendig Følge af hele denne Viis og
Maade, der løsriver Kunsten fra densA
Stamme og ganske omplanter den i detJordiske.
Der««dliver oen ikke alene vanhellig, men formaste-
lig og oprorerisk, og sættcsr sig op imod sit eget
Udspring. Den Enkelte, istedetfor at hengive og
opoffre sig selv for det Guddommelige, vil fra sin
egen indskrænkede Tilvær-else ofte beherske og danne
det. Ligesom den sande Kunst paa det skjønneste
fører tilbage til religios Forsagelse af sig selv, og
hvor meget mere da af alt andet Endeligt, saaledes
er denne falske ret farligfor religiost Sindelag. Da ·
den endog vil finde det Høieste i det blot jordiske
" Liv, saa leder den ganske til forgængelig Nydelse
og Forfængelighed og tit den Ioobadskheo, der-,
bortvendt fra det Evige , vil være sig selv nok, og
som ogsaa, efter Religionens Sogn, er Syndens
sande .« « ,
En saadrin udartet Stemning for Kunsten
avler endelig ogsaa de saakaldte Kunstelskeres eller
Dilettanters usalige Slægt. Med dette rigtignok
anmassede Navn betegne kun altfor hyppigtyde sig,
der. ville nyde’ og med stolt Anseelse vurdere alle
Kunstens Frugter, uden at underkaste sig endog
kun densfringeste Deel af det troe og flittige Ar-
beide, der ei blot udfordres for at- frembringe disse
Frugter, men ogsaa for at indsamledem Men
for ikke at misforstaaes angaaende deime Gjenstlirid,
der synes mig at være af særdeles Vigtighed, maa
evige .
. meddele Kraften til dens Nydelse?
286
jeg forklare mig noget nøiere derom.’ Thi en
falsk Iver vilde det sikkert være, naar man vilde
forlange, at Enhver, der vil nyde Kunsten og tale
med om den, skulde ganske og udeelt fordybe sig
i den og glemme alt Andet for den. Paa den
Macrde vilde vi kun indrømme den et lidet Gebeet
og blot indskrænke den til de egentlige Kunstnere-
men ganske berøve disse Beskuerne, for hvilke de
arbeide. Jii vi vilde modsige os selv, naar vi
» forhen have paastaaet, at Kunsten er et Almeen-
gode for Menneskeheden og given den ved en al-’
Men just derfor
maae vi ogsaa forlange, at Enhver alvorligt skal
bestroebe sig for den sande Kunst, der ikke fattes
med de lave Sandser. Deri ful dstændige Kundskab
Sandheder overlade vi til Theolo-
gernez men af ethvert Menneske forlange vi, at
mindelig og nødveiidig Lov-
om de religiøse
han, for at leve religiøst, selv skeel tænke over
Religionens Lærdomme, og paa denne Maade for-
vandle dem til sin Eiendom. Saaledes betroe vi
det udtoinmende Studium af Stat ong Ret til
dem, der ere satte til at vaage særdeles over beggez
men Enhver er forpligtet«til, for at leve for Stat
og Ret, med Alvor og Iver at tilegne sig saavel
de almindelige Begreber derom, som Landets Grund-
l«ove.. Hvorfor skal da Kunsten, som ikke har
ringere Værd, erkjendes ved blot Famlenx hvor-
for skal den ubestemt omsvævende· Lyst- ogsaa tillige
Den, som vil
drive andre Ting, han ikke forstaaer, eller tale
derom, bliver udleetz kun i Kunsten skal Enhver
turde fuske, om den skal Enhver turde dømme
efter sin tarvelige Forstand
Den sande Grund hertil er, at disse saakaldte
Kunstelskere fornedre det»Skjønne, der kun skulde
være" Øiemed, til Middel·, det være sig nu til
overfladisk, egenkjoerlig Nydelse-, eller til vakke
for deres Forfængelighed Som hine falske Kunst-
nere, hvis Stalddrodre de ere, er det dem-ikke
om det Skjønne at gjøre, men om dem selv, kun
pleie de endnu at være mere fordærvede, da hine
dog ere tvungne til, noget at øve og anstrniige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
