Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zsl i
Iinsiuelse vistnok vil bifaldes af enhver Kunstfor-
! «standig, ligesom den ogsaa finder Medhold i hvad
der er gjcel dende ved andre Theater —»———, men Regn-
lativet fordrer, at Componisten for den samme
Betaling, som er bestemt ham for Compositionen,
ogsom svarer til den, der er bestemt Digteren
! for et Drama,» skal levere Theatret ett Minutter-
der forbfliver dets Eiendoin. Saameget altsaa, som
den ikke ubetydelige Udgift, hvori denne Fordring
sætter ham, udgjor, bliver hans Indtægt ringere,
end Forfatterens af et Drama
Vih have her seet Sagen i sit eget Lys, be-
tragtet Regnlativet frit den merrantilske Sidez
de oftere og tidligere forte Klliger over den Mangel
paa Knnstsands og Kjendskab til de forskjellige
Kunstformer, dets Udarbeidelse forraader, ville vi
ikke repeterei vi ville blot tilfoie det Ønske- »A»k—»
dette Oiegltlativ snart- maatte vige Pladsen for et
andet, der bar Præg af en Humanitet ’cOrdet taget
i den videste Siketydning)»,,’ som man altid »er kunne »
forudsættes»· hos Directionen for en Knastanstalt»
Tlh e atr et.
sLestocq eller -Stats- Inteiguem Overa ·
t4 Arter af Scribe, med Miisii af
Andet
Naar man ad deri historiske Veis forfølger Ilubers
musikal ske Virksomhed, kan man allerede a prioii
slutte sig til , at hans Compositioner ikke kunne
være Kunstværk-See i Ordets heiere Betydningz thi
ligesom et Kunstver skal vække Besknerens eller
Tilhorerens Aand,’ Phantasie og » Følelse, saa at
den i Kimsivoeriet levende Ideetrceder frem i
Klarhed for ham, griber og begeistret ham,« saa-.
ledes»» maa ogsaa detmeJdeehave levet ’i,; grebet ·
og begeistt·et Kunstneren Villes vi nu ret lære at
" kjendeden
:idositioner, —eller hrnid der har
opnaae vi dette bedst ved at gjennemgaae hans
—Pi·lyle 1780.
Idee (l), der har ledet Aaberihans Com- »
begeistret ham, ""sda «
ere
Liv, og vi ville da finde, at det har været Pu.blis:
ruth Bifale og dette har hans ikke søgt at
fortjene ved at forædle dets Smag, spmen ved sat
aflure det dets Svagheder og ·Forkeertheder,s og
smigre dissez« Til Bekræftelse af denne Paastand
meddeles ber et kort Omrids af hans Liv, tildeels
efter detStlii llingske ,,Universal-Lericon der Tonkunst «
Under sDiiiiiel Frangois Esprit) er fodt i
»Faderen»var en velhavente Kjed-
mandz Sonnenvildesstroede idennes Fodspor, og
endskjondt han szchavde erhvervet sig. betydelig Fær-
dighed og Kundskab i Musiken, betragtedehan dog
bestandig Kunsten som’ en Bisagi ’Den snlestsidste
! Revolution gjorde herien Forandring, idet Faderen
Under denne ved flere nheldige Omsteendigheder’
tabte sin hele s-Formufe, og’ Aubszer saae sig nvdsaget (
til at sikkre sin ydreExistence ved sit mnsikalske
Talent. Under saadanne Forhold kan-de han natur-
ligviis ikke ’toenke ’paa at erhverve sig den viden-
skabelige o·gsæsthe·tiske Dannelse-, som vel eanbr
mand, men. aldeles lkke en Componist kan »und.-»’
være, og...troede, som de Fleste, at dets for at
være Componist, vcir tilstrækkeligt at have studeret
den musikalske Theorie, mnsiialske
Grammcitii. szHan valgte da- Boieldieu og
den egentlige
—Cherub».i,ni, som » vare de meest ansete Musikere
i Paris, til sine Lærere. Menjdisse «Mænds An-
skuelser af Kuiisten contrasterede alforsmeget med "
I hans heleJndividualiteh til at de kunde» være
hans Monstre.
Opertier
»»Dette« viste da ogsaa hems første
»Eg1ma", «’«Lesodarlie’s »La bergiero
og ’«Lo timitloJ hvori s. han, hvad
Satsen angaaer, havde fulgt sine Lærere»s strenge
Fordringer, mere-i alt det,’ der alene er Geniets
og Smagens Sag, havde han ladet sig lede af en
anden med hine i Modsigelse staaende Magt, nem-
lig·Rossitti» ! Disse Operaer gjorde kan liden
Lykke,’ og idet Aubier selv tilskrev dette denOm-.
stændighed, at han endnu ikke kjendte Nik-»
blicums Smag, tilijendegav han ogscm tydelig,
hvilket Kunst- Ideal Han —
holdti iig ntt efter de festste mis lukkede Forsøg i
cheitelaine»
der foresvaevede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
