Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
men som andre·Forfattere negte. En saadan Forskjel vilde da
vist være nok til at betegne en egen Art. (
Den eneste Art, som scikpus Herlustris altsaa bliver at
sammenligne med, er Sc. overtns Roth, fra hvilken den er
tilstrækkelig forskjellig ved den krhbende Rod og Axets Form.
« « ll. kolysqlm
Af denne Slægt har der hidtil kun været anfort tvende
Arter for den danske Flora, nemlig P. vujgaris L. og P.
amara 5L. Begge ’disse har man i den senere Tid, for sen
Deel, med Rette, deelt i flere, og hentet Charakterevne for de
nye Arter fra forskjellige Dele —hos- Planterne. Begge Arter
have, ligesom overhovedet de fleste europæiske, meget tilfælles med
hinanden: den eiendommelige Sammenvoren af Blomstens Dele
og denkamformige Deling af den underste Læbe; Bægerets store
vingeformige Sideblade, som stedse ere « farvede ; den klaseformige
Blomsterstandz den omvendt-hjerteformigeKavpseh som i hvert
Rum indeslutter l sort, dunet, med en 3- eller 4deelt hvid Fro-
hud forsynet For-O De Egenskaber hos, Planterne, fra hvilke
diagnosstiske ’Mai-tier kunne hentes, troer jeg , efter Undersøgelsen
af en stor Mængde Exemplarer i forskjellig Udvikling og fra for-
skjellige Steder, at kunne angive: 1) Rodbladenes Forhold
til Stængelbladene«. Hos nogle (af Gruppen P. -vulgakis)
— ere Rodbladene mindre end Stængelbladene, mere spredte, hos
andre (P.amara) ere de storeeend Stængelbladene, rosetforrnig
samlede ved -Roden. 2), Stængelb·ladenes indbyrdes Forhold.
De fleste have dem afvexlende eller spredte, kun een Art(P·de—
pressa) har de midterste Blade modsatte. 2) Blomsterklaser-
nes Stilling. Hos nogle (P. vulgaris, amara!) ere de
endestaaende (i Spidsen af Grenene), hos andre (P. deprossey
blive de med Tiden sidestaaende, idet en nye blomsterbærende—
Green udstyder as de øverste Bladhjorner og trænger·den gamle
djisscs —. «
A
—.«.-de"7:-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
