Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189’
sammen. at Germar forst efter at være kommen til Kundskab om
den Linné’iske Samlings Carabus vaporariorum har sammenlignet
Beskrivelsen i Fn. Sv., og nu med hiint Faktum for Øie liar været
meget tilboielig til at glide let hen over Alt, som ikke lod sig
forene dermed. Thi Beskrivelsen i Fauna Svecica passer aldeles ikke
paa Cymindis basalis. At Linné derimod kan have havt, og
rimeligviis ogsaa liar havt denne for sig, da han optog Car. vapor. i
Syst. Nat. (Ed. 12. II. 671. 23, hvor den da ogsaa er blevet flere
Gange saa stor, som den var, da han först beskrev den i Fn. Sv.),
var allerede længe for blevet bemærket af Gyllenhal (II. 162).
Og-naar Gyllenhal dertil foier, at Car. vapor. L. Fn. Sv. er Harp.
dor-salis Gyll., saa anseer jeg denne Mening for fuldkommen begrundet
ved Linné’s Beskrivelse og den angivne Lokalitet (in vaporariis
horti academici), ligesom ved den Flåds, han giver den ved
Siden af sin Car. meridianus. At Car. merid. paa en Maade angives
som større end Car. vapor., finder sin tilfredsstillende Forklaring’ deri,
at Beskrivelsen paa denne sidste som paa saa mange andre Arter
er gaaet uforandret over fra Ed. I., hvor den staaer mellem ganske
andre Arter end i Ed. II., i hvilken Car. meridianus først er
kommen til. — Hvad Car. dorsalis F. angaaer, saa besidder det Kgl.
Museum et Exemplar af den fra samme Kilde og samme Lokalitet,
Fabricius angiver (Kiliæ, Daldorf), og Beskrivelsen i Ent. Syst. I.
165. 183 passer ogsaa bedst paa nærværende Art.
4. ACUPALPUS EXIGUUS DEJ.
Danm. EI. 154. 6-
Lokal og ikke ret hyppig, men udbredt over hele
Landet, især paa fugtige Steder i Skove, hvor den undertiden
kan samles i temmeligt Antal under visne Plantedele; ogsaa
løber den stundom, ligesom sine Beslægtede, omkring i
Solskinnet.
Sammenligner man vor Harpalin-Fauna med den
skandinaviske Halvøes, saaledes som denne, efter saa mangfoldige
dygtige svenske Undersøgelser gjennem et Tidsrum af 128 Aar 1)
’) Jam per tria lustra incubui huic labori ... (Linn. Fn. Sv., Ed.
I, 1746, i Dedikationen), og: Studii hujus amor, quem initio,
ante hos quindecim annos .... (sammesteds, øverst paa den
upaginerede Fortales syvende Side).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
