Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■125
Mudder og raadden Taug, og den kan tages i stor Mængde
ikke blot ude paa større Dybder (12—16 Fv.), men ogsaa i
selve Landingen. Den Saltholdighed af Vandet, som den
kræver, er kun saare ubetydelig, og den findes saaledes i
Brakvandspytterne ved Nykjøbing p. Mors (J. Collin) og paa
Amagerfælled (Budde-Lund), ja, selv i den lukkede
Fæstnings-grav om Christianshavn (Conradsen).
41. Pulex Penn. — Cancer pulex, Pennant, Brit. Zool. IV,
p. 21. — Gammarus pulex Hosius, Gamm. Geg. Bonn, 232,
t. III—IV; Bruzelius, Skand. Amph. Gamm., p. 54; Sp. Bate,
Cat. Amph. Brit. Mus., p. 205, t. XXXVI, f. 4; Sp. Bate
and Westwood, Brit, Sessiley. Crust. I, p. 388; Boeck, Crust.
amph., p. 125 (205). — Gammarus Roeselii Gervais, Crev.
Par., p. 128. — Gammarus fluviatilis Milne - Edwards, Hist.
nat. Crust. III, p. 45; C’uvier, Regn. anim. il I. PI. 60, f. 1.
— ? Gammarus lacustris G. O. Sars, Reiseb. 1863, p. 7. —
? Gammarus neglectus G. O. Sars, Crust. d’eau douce, p. 46,
t. IV, V, VI, f. 1—12; Boeck, Crust. amph., p. 126 (206).
Ogsaa G. Pulex’s Artsbegreb er særdeles flydende og paa
lignende Maade som hos G. Locusta, hvilken sidste Art i
dens mindre udprægede Form den ofte kommer til at ligne
særdeles meget. Uagtet al min Agtelse for G. O. Sars’s
Undersøgelseskonst antager jeg derfor, at han med Urette
har udsondret den norske eller høinordiske Form som en egen
Art, idet der ofte er forekommet mig danske Individer, som
danne en Overgang mellem den gamle G. Pulex og Sars’s
nye Art. I hvert Tilfælde var der ikke tilstrækkelig Grund
for Sars, og for Boeck efter ham, til at ændre det ældre
Navn G. lacustris.
Faa Krebsdyr ere saa almindeligt udbredte over hele
Landet som denne Art, og den haves i vore Samlinger lige
fra Bornholm (W. Sørensen) til Tarm og Ringkjobingtjord paa
Vestkysten af Jylland (Forf.). Asellus aquaticus er dens
stadige Følgesvend, men den fordrer mere reent og friskt
Vand, om det end kan være af nok saa ringe Udstrækning,
saasom Kildevæld. Den er almindelig i større Søer mellem
Stenene ved Bredderne, og holder sig ofte i størst Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
