Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Geopli i lus barbaricus Gervais, Mag. Zool. de Guérin, 1835, cl. IX
pi. 133 fig. 3.
Geophilus fusatus Koch, Wagner Reis. Reg. Algier B. 111 p.
225 Tab. XI.
Museet har modtaget flere smukke Exemplarer fra
Overlæge Guyon, der havde samlet dem ved Algier. Selv har jeg
fundet den temmelig hyppig i Algeriens Kystegne, især ved
Bona, men jeg har ogsaa truffet den Syd for Bjergene, ved
Ørkenens Begyndelse (Biskra). I Europa har jeg truffet den
een Gang i det sydlige Spanien.
Orya barbarica er den anseeligste Geopliil, jeg har seet,
og udmærker sig ikke blot ved Førhed, men ogsaa ved Længde.
Farven er paa Oversiden sædvanligt et mørkere eller
lysere Olivenbruunt, som dog undertiden meer eller mindre
kan nærme sig Undersidens og Benenes bleggule Farve. I
levende Live ere baade Dyrets Forende og Bagende samt
Benene ofte stærkt viinfarvede. Behaaringen er paa Oversiden
næsten mikroskopisk. Undersiden synes for det blotte Oie i
Reglen jevn og glat; kun undertiden sees paa hver Bugskinne
i Midten to svage Tverindtryk, som næsten stode sammen;
ved stærkere Forstørrelse opdages dog fortil og bagtil talrige
Borstegruber, som efterhaanden afløses af Stinkekjertlernes
tine Udførselsporer (Tab. 1, flg. 9). Bugskinnernes Forskjolde
ere ialtfald paa Midten af Dyret opløste i en noget
uregelmæssig Række af talrige smaa Skjolde (Tab. I, flg. 10).
Benenes Antal varierer temmelig stærkt. Ilos Hunnen
har jeg oftest fundet 113, 119 og 121 Par, nemlig blandt 25
Exemplarer hvert af disse Tal flre Gange; blandt de 17
undersøgte Hanner har jeg 7 Gange fundet Individer med
111 Par Been, og 5 Gange Individer med 113 Par.
H. ORPHXÆUS n. gen.
Tab. II, fig. 6—12.
Corpus subdepressum, ante et post minus attenuatum.
Lamina cephalica trophos pius vel minus obtegens;
lamina frontalis non discreta; lamina basalis latior, lateribus
post paulum divergentibus; lamina præbasalis evanida.
VII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
