Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Influeret af Liebigs Opdagelser af de saakaldte »katalytiske
Virkninger« paa Chemiens Omraade og væsenligt paavirket,
som det synes, gjennem Forhandlinger med denne »wehrter
Freund«, mente han nu at kunne opstille den Theori, at
Befrugtningsphænomenet ligeledes var en
begyndendeMolekular-bevægelse i Ægget, frembragt ved Berøring med
Spermatozoerne, paa katalytisk Maade. Denne Anskuelse synes at
have vundet megen Tilslutning, og Leuckart1) mener senere,
at han »unbedingt sicli fur die Anschauung BischofFs
aus-sprechen kann«. »In den Spermatozoen kann er nichts
Anderes sehen als Fermentkörper von specitisclier Natur,
in der Befruchtung nichts Anderes, als eine Fermentwirkung.«
At denne Contacttheori vel kunde oplyse nye Processer i
Ægget som Følge af en Katalyse, men ikke — saa
forekommer det os — i mindste Maade bringe Forstaaelse af
Befrugtningens væsenligste Momenter , dens Stød til
Organisation og Liv i arvelige Eiendommeligheder, det er en
Vanskelighed, som disse Forskere aldeles ikke liave berørt. Naar
man endvidere erindrer, at der dengang ikke forelaa nogen
anerkjendt Iagttagelse om Maaden, paa hvilken Kjønsstoffernes
Berøring finder Sted — thi Barrys Meddelelse beroede jo
efter Bischof!’ paa »ein Irrthum« — saa synes Contacttheorien
hverken at kunne modtages som en tilfredsstillende
Forestilling om det hidindtil Uiagttagelige eller som nogen
Forklaring af iagttagne Phænomener.
Bischoffs Theori synes at have været den sidste af denne
Art, fremsat af Physiologer, der kunde gjøre berettiget
Fordring paa Anseelse, og naar den nu neppe omtales mere,
saa er det ikke, fordi den er modbevist eller fortrængt af en
bedre, men fordi den er et subjectivt Skjøn, der vel senere
kan forkastes eller stadfæstes ved Undersøgelsen, men som
foreløbigt kun er tilfredsstillende for Den, der blander
Autoriteters Skjøn sammen med Slutninger, dragne af iagttagne
Phænomener.
1) R. Leuckart, Beiträge zur Lehre von der Befruchtung. (Nachr.
von der G. A. Univ. u. der kgl. Gesellsch. der Wiss. zu Gottingen.
18 Octb. 1849. No. 10, p. 113.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
