Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
2. Mælketænderne.
Den Første, saavidt vides, derhar iagttaget Mælketænderne1),
14
er Rousseau2), 1839. Han siger, at alle Mælketænderne, —,
vise sig efter Fødselen, inen falde ud og erstattes i Løbet af
de fire derefter følgende Uger. Mælketænderne ligne,
undtagen med Hensyn til Størrelsen, deres Erstatningstænder.
I Aaret 1841 meddeelte Sundevall3), at han havde
iagttaget tredie Fortand i Overkjæben og anden Præmolar i
Under-kjæben i Skifte paa en Unge, der var dræbt i Slutningen af
August; den maalte 7". S. 224 omtaler han en ung Hun, dræbt
den 29de August: »8-pollicaris ante mutationem dentium.«
Sundevall har aabenbart ikke kjendt Rousseaus Arbeide. Han
maa vistnok have ladet sig skuffe af anden Fortands Stilling,
lige foran tredie Fortand, som skiftes saa at sige uterint og i
ethvert Tilfælde længe førend anden Præmolar i Underkjæben.
Omtrent paa samme Tid benegter De Blainville4), at
Pindsvinet har Mælketænder, medens Owen6) har iagttaget fem
Mælketænder i Overmunden paa et Foster af 2J" Længde.
Den Næste, der omtaler Tandskiftet, er Blasius0), der
beretter, at første Fortand i Mælketandsættet i Overkjæben
har Habitus af en Hjørnetand, og at første Kindtand i
Overkjæben falder først ud af alle Mælketænderne. For
Under-kjæbens Vedkommende beskriver han de tre første Tænder.
Fra de næste tolv Aar foreligger Intet om Pindsvinets
Tandskifte. I 1869 bemærker Reinhardt7), i sin Afhandling om
1) Duvernoy siger rigtignok, 1835, i 2den Udg. af Cuviers Leçons
d’Anat. comp. Tom. IV. p. 242, at »Mr. Laurillard bar seet at
rindsvinet og Flagermusen skiftede Tænder efter Fødselen«,
men det er ogsaa Alt, hvad han meddeler, saa Rousseau er
fuldkommen berettiget til at tale om aune emission.«
2) Rousseau, Anat. comp. du syst. dentaire, 1839, p. 333. seq.
3) Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl. f. 1841. p. 220.
*) Op. cit. 1841, p. 63.
5) Op. cit. p. 423.
«) Op. cit. 1857, p. 153.
’) Oversigt over det kgl. danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1869.
p. 178.
VIII. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
